Fortrængnings- og deformationsprocesser i sprækket reservoirkalk

Projektets formål er gennem en kombination af petrofysiske og bjergartsmekaniske målemetoder at opnå en bedre forståelse af fortrængningsprocesserne i sprækket kalk. I projektet vil vi beskrive og kvantificere, hvordan de mekaniske egenskaber (kompaktion og krybning) ændrer sig under vandinjektion som funktion af poretryk og mætning.
Projektbeskrivelse
Projketet vil integrere viden fra tidligere EFP-projekter vedrørende sprækket kalks egenskaber med erfaringer fra Joint Chalk Research-projekter vedrørende vandinjektion og kalk-vand interaktion. Desuden vil helt ny viden fra universitet i Bergen vedrørende strømningsprocesser i sprækket kalk blive inddraget. Projektet vil indeholde forsøg i 3 størrelsforhold, som ved brug af resistivitetsmålinger til at fastlægge mætningsprofilet vil muliggøre en opskalering til faktiske reservoirforhold. Den opnåede bedre forståelse af, hvordan kalkens mekaniske egenskaber påvirkes af fortrængningsprocessen vil blive udnyttet til at opstille bedre modeller for, hvordan vandinjektion påvirker sprækket kalk. Disse modeller vil tillade en bedre fremskrivning af kalkens kompaktion og krybning, som senere kan anvendes i en sædvanlig reservoirmodellering til at forbedre beregning af indvindingsgraden og/eller bidrage til forbedret produktionsplanlægning

Key figures

Periode:
2000 - 2003
Bevillingsår:
2000
Egen finansiering:
2,24 mio.
Støttebeløb:
2,60 mio.
Støtteprocent:
54 %
Projektbudget:
4,84 mio.

Kategori

Oprindelig title
Fortrængnings- og deformationsprocesser i sprækket reservoirkalk
Program
EFP
Fælles overordnet teknologiområde
Andet
Projekttype
Forskning
Journalnummer
1313/00-0008

Deltagere

Geoteknisk Institut (Main Responsible)

Kontakt

Kontakperson
Foged Christensen, Helle
Adresse
Geoteknisk Institut. Afdelingen for forsøg
Maglebjergvej 1
DK-2800 Lyngby, Denmark
Foged Christensen, Helle (civ.ing.), 45884444, HFC@Geoteknisk.dk
Øvr. Partnere: Danmarks Tekniske Universitet. Institut for Geologi og Geoteknik (IGG); Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS); Danmarks Tekniske Universitet. Institut for Strømningsmekanik og Vandbygning (ISVA); Mærsk Olie og Gas AS; BP Amoco (Norway)

Energiforskning.dk - en fælles informationsportal for energiteknologiske forsknings- og udviklingsprogrammer.

Logo innovationsfonden
Logo for EUDP
Logo for elforsk