Gasdrevne varmepumper på biogasanlæg

Fremstilling af biogas og opgradering til bionaturgas kræver betydelige mængder energi. Samtidig er der en del spildvarme som ikke udnyttes, fordi det har for lav temperatur. Projektet her vil undersøge og demonstrere, hvor og hvordan varmepumper bedst kan bruges på biogasanlæg, så spildvarmen kan udnyttes bedre og det samlede energiforbrug sænkes.

Dette projekt havde til formål at energieffektivisere biogasanlæg ved at integrere gasdrevne varmepumper på anlæggene for at nyttiggøre lavtemperaturreservoirerne til procesvarme i biogasreaktorer og opgraderingsanlæg. Projektet bestod af to dele:

1) En bred procesteknisk og -økonomisk afrapportering af konceptet.

2) Langtidstestning af et fuldskalademonstrationsanlæg på et af E.ON’s eksisterende biogasanlæg med en kommerciel varmepumpe fra Danstoker.

Projektbeskrivelse

Varmeintegration af processerne på et biogasanlæg rummer et stort potentiale for energieffektivisering, idet der forefindes et betydeligt forbrug af energi. Et typisk biogasanlæg, som opgraderer biogassen til bionaturgas, bruger en betydelig mængde energi og samtidig forefindes der store reservoirer af lavtemperaturvarme fra køletårne og lagertanke. Dette projekt sigter mod at energieffektivisere og øge rentabiliteten af biogasanlæg ved at integrere forskellige typer gasdrevne varmepumper, der skal nyttiggøre lavtemperaturreservoirerne til procesvarme i biogasreaktorer, hygiejniskeringsprocesser og opgraderingsanlæg. Projektet vil opfylde sin målsætning via to primære virkemidler: 1) ved at lave en bred procesteknisk og -økonomisk analyse og afrapportering af konceptet; noget der ikke er publiceret før i detaljen; og 2) ved at installere og langtidsteste et fuldskalademonstrationsanlæg på et eksisterende biogasanlæg. Disse to tiltag vil lægge fundamentet for, at de kommercielle projektdeltagere fra biogas- og varmepumpebrancherne kan udrulle teknologien effektivt på kort sigt, og at teknologien kan implementeres bredt.

Resultater

Der blev opstillet og evalueret cases for forskellige konfigurationer og typer af varmepumper til hhv. mellem- og højtemperatur på et udvalgt biogasanlæg. Beregningerne viste, at kompressionsvarmepumper kan være en god investering til mellemtemperaturs-produktion, men at det delvist afhænger af udviklingen i energipriser. Absorptionsvarmepumper er umiddelbart en dårligere investering end kompressionsvarmepumper ved de temperaturniveauer og -behov, der er på et biogasanlæg.

Grundet den store uro og uforudsigelighed i gasmarkedet og energipriser – samt væksten i biogasanlæg – er det meget svært at tage stilling til en business case, hvor energipriser spiller en meget stor rolle. Projektet blev derfor lagt i dvale indtil midten af 2023, hvor E.ON Danmark A/S besluttede ikke at investere i varmepumper til biogasanlæg, og fuldskalademonstration af teknologien blev derfor ikke gennemført.

Key figures

Periode:
2021 - 2023
Bevillingsår:
2021
Egen finansiering:
2,56 mio.
Støttebeløb:
0,57 mio.
Støtteprocent:
50 %
Projektbudget:
1,14 mio.

Kategori

Program
EUDP
Fælles overordnet teknologiområde
Energieffektivitet
Keywords
Energieffektivisering Sektorkobling
Projekttype
Demonstration
Journalnummer
64021-1083

Deltagere

DANSK GASTEKNISK CENTER A/S (Main Responsible)
Partner og Økonomi
Partner Tilskud Eget bidrag
DANSK GASTEKNISK CENTER A/S 0.74 mio. 1.11 mio.
Danstoker, Herning (DK) 0.41 mio. 0.61 mio.
E.ON DANMARK A/S 0.56 mio. 0.83 mio.

Kontakt

Kontakperson
Asger Myken
Adresse

Dr. Neergaards Vej 5B,
2970 Hørsholm
Tlf.:2016 9600

Email
dgc@dgc.dk

Energiforskning.dk - en fælles informationsportal for energiteknologiske forsknings- og udviklingsprogrammer.

Logo innovationsfonden
Logo for EUDP
Logo for elforsk