Det halve energiforbrug til samme pris

Projektets formål var at udviklet et koncept for kontorbyggeri, hvor driftsudgifterne reduceredes med 50% if.t. traditionelt byggeri. Samtidig skulle anlægsøkonomien holdes uændret ved f.eks. at konvertere udgifter til mekanisk køling over til energibesparelser, der kunne reducere kølebehovet.
Projektbeskrivelse
Ejendomsfirmaet Skanska Öresund og dets danske etrepenørfirma C.G.Jensen ønsker at udvikle et kontorbyggeri, hvor den klare målsætning er at reducere det totale energiforbrug til 50%, men til standard anlægspris, og med forbedret indeklima- og arbejdsmiljø. Alex Tombazis' nye kontorhus i Athen, kontorhuset Data Pack ved Stuttgart og biblioteksbygningen Anglia Polytechnic University ved London er nye udenlandske eksempler på at målet kan nås. Nøglen til at nå målet er at anvende helhedsbetragtninger, hvor alternative komponent- og systemvalg bidrager såvel til at reducere energiforbruget som til at substituere komponenter. Projektet udvikles i et målrettet arbejdsfællesskab mellem DTI's officeVISION gruppe, bygherren Skanska Öresund samt entreprenørfirmaet C.G. Jensen. Det er essentielt at entreprenøren er med i hele den tekniske/økonomiske proces, og det er muligt i netop dette projekt fordi bygningen ikke skal i licitation. Teamet vil samarbejde i en integreret udviklingsproces for at udnytte de seneste F og U resultater fra DTI, samt udenlandske resultater indenfor avancerede byggekomponenter og lavenergi erhvervsbyggeri. Et par eksempler er, at glasatrier kan udnyttes til at ventilere bygningen med, de kan tilføre dagslys til en ellers kompakt bygning, og investeringen i det mekaniske ventilationsanlæg og investeringen i facader imod atriet kan reduceres markant. Super lavenergivinduer kan reducere varmebehovet, således at et konvertionelt varmeanlæg kan spares
Resultater

En forudsætning herfor er et tæt samarbejde fra starten mellem bygherre, rådgivere og udviklingsfolk. På ansøgningstidspunktet var Skanska/C.G.Jensen samarbejdspartner, men blev senere afløst af NCC Danmark. Dette skift blev fortaget for at opnå den bedst mulige gennemførelse af projektet. Projektet passede på starttidspunktet ikke ind i Skanska's opgavesammenhæng og NCC var ult. 1999 så småt startet på et nyt domicil og var positive overfor at tage ovennævnte ideer med i projektet. Skiftet skete i fuld forståelse med alle involverede incl. Energistyrelsen. Fokus i det 'nye projekt' blev reduktion af varmebelastning og herved også elbesparelser som middel til at bygge et hus med naturlig køling - uden mekanisk ventilation. En meget vitgig parameter har været indeklimaet - uden vished for et godt indeklima kan sådanne projekter ikke gennemføres med en professionel bygherre. Arbejdet har således været koncentreret om sommersituationen og elforbruget. Som en del af projektet har eksempler på energirigtigt kontorbyggeri været undersøgt. Herunder har der været en studietur til Holland og Tyskland, hvor især kan fremhæves et skattekontor (Enschede) og et forskningscenter (Wageningen) som gode eksempler. I den sidste del af projektet blev gennemført en række simuleringer af NCC's kommende domicil. Resultatet er blevet et kontorhus uden køling med naturlig ventilation via et stort atrie og et lavet elforbrug. Optimeringerne førte også til en høj udnyttelse af dagslyset sammen med styret, energieffektiv belysning og i visse områder fladskærms PC'ere. Byggeriet er nu i fuld gang og afsluttes ult. 2001. På et tidspunkt hvor mekanisk ventilation er blevet den mest almindelige løsning på indeklimaproblemer, er dette bygger et vigtigt skridt den anden vej

Key figures

Periode:
1998 - 1999
Bevillingsår:
1998
Egen finansiering:
0,38 mio.
Støttebeløb:
0,50 mio.
Støtteprocent:
57 %
Projektbudget:
0,88 mio.

Kategori

Oprindelig title
Det halve energiforbrug til samme pris
Program
EFP
Fælles overordnet teknologiområde
Energieffektivitet
Projekttype
Udvikling
Journalnummer
1213/98-0010

Deltagere

Teknologisk Institut (Main Responsible)
Partner og Økonomi
Partner Tilskud Eget bidrag
Skanska Öresund (Sweden)

Kontakt

Kontakperson
Kristensen, Poul
Adresse

Øvr. Partnere:

Energiforskning.dk - en fælles informationsportal for energiteknologiske forsknings- og udviklingsprogrammer.

Logo innovationsfonden
Logo for EUDP
Logo for elforsk