Husholdningernes energiforbrug: Effekten af energimærkningsordningen og bygningsreglementerne

Projektets formål har været at kvantificere effekten af energimærningsordningen, som den så ud i perioden 1988-2001 og bygningsreglementerne BR77, BR82, BR-S85 og BR98 på forbruget af naturgas til rumopvarmning. Der er gennemført mikroøkonomiske analyser af husholdningernes efterspørgsel efter naturgas.
Projektbeskrivelse
Formålet er at kvantificere effekten af energimærkningsordningen og bygningsreglementerne BR77, BR82, BR-S85 og BR-S98 på forbruget af naturgas til rumopvarmning. Der gennemføres en mikroøkonometrisk analyse af husholdningernes efterspørgsel efter naturgas. Datagrundlaget etableres ved at sammenkøre AKF's 10%-register med forbrugsdata fra HNG's kunderegistre for perioden 1998-2001, samt data fra energimærkningsordningen. Det sammenkørte datasæt vil indeholde op mod 12.000 husstande pr. år. Der vil endvidere blive inddraget kundedata fra Naturgas Midt-Nord med henblik på at undersøge eventuelle regionale skævheder. Det er helt afgørende, at en empirisk analyse af effekten af energimærkningsordningen og byggereglementerne er baseret på data med informationer om individuelle husholdninger. Det er den eneste måde, man kan tage højde for forskelle mellem husholdningernes karakteristika såvel som boligernes udformning. De registerbaserede data er enestående i international sammenhæng. Der har aldrig tidligere været foretaget systematiske analyser af effekten af energimærkningsordninger og byggereguleringer på energiforbruget
Resultater

Datagrundlaget består af en sammenkøring af AKF's register over husholdningerne sammensætning, indkomst, uddannelse mv., med BBR-data om husenes udformning, forbrugsdata fra HMN Naturgas kunderegistre for perioden 1998-2001 samt data fra energimærkningsordningen. Naturgasforbrugsdata er indhentet fra to geografisk forskellige områder for at undersøge evt. regionale skævheder. De empiriske analyser er baseret på informationer om individuelle husholdninger, hvilket er den eneste måde, hvorpå man kan tage højde for forskelle mellem husholdningernes karakteristika såvel som boligernes udformning. De registerbaserede data er enestående i international sammnhæng. Der har aldring tidligere været foretaget systematiske analyser af effekten af energimærkningsordninger og byggereguleringer på energiforbruget. I den mikroøkonomiske analyse af effekten af energimærkningsordningen undersøges om der kan påvises et signifikant mindre naturgasforbrug i de energimærkede huse i forhold til ikke-mærkede huse solgt inden for samme periode. Analysen finder, at de energimærkede huse alt andet lige bruger samme mængde naturgas til rumopvarmning, og konklusionen er derfor, at ordningen ikke har nogen effekt. De energimærkede huse bruger lige så emget energi til rumopvarmning. Den mikroøkonomiske analyse af bygningsreglementerne BR77, BR82, BR-S85 og BR98 sammenligner huse bygget under forskellige bygningsreglementer. Det undersøges om huse bygget efter en stramning i bygningsreglementet har et signifikant lavere naturgasforbrug. Analysen finder, at stramninger rent faktisk leder til reduceret energiforbrug. De tidligere stramninger har haft relativ størrre betydning; dels havde de i sig selv en større effekt på nye huse, og dels har de haft længere tid til at virke set i forhold til den samlede bestand af enfamiliehuse. Den sidste stramning af Bygningsreglementet, der er dækket af denne analyse, er revisionen fra 1998. Denne stramning resulterede i 7 pct. reduktion af forbruget af naturgas til opvarmning i nye boliger bygget efter dett Bygningsreglement

Key figures

Periode:
2004 - 2010
Bevillingsår:
2004
Egen finansiering:
1,78 mio.
Støttebeløb:
1,68 mio.
Støtteprocent:
49 %
Projektbudget:
3,47 mio.

Kategori

Oprindelig title
Husholdningernes energiforbrug: Økonometrisk analyse af effekten af energimærkningsordningen og bygningsreglementerne
Program
EFP
Fælles overordnet teknologiområde
Andet
Journalnummer
33030-0027

Deltagere

KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (Main Responsible)
Partner og Økonomi
Partner Tilskud Eget bidrag
No entries available.

Kontakt

Kontakperson
Rotger, Gabriel Pons
Adresse
AKF Anvendt Kommunalforskning
Købmagergade 22
DK-1150 København K
www.akf.dk
Rotger, Gabriel Pons , 43333439, gpr@akf.dk
Øvr. Partnere:

Energiforskning.dk - en fælles informationsportal for energiteknologiske forsknings- og udviklingsprogrammer.

Logo innovationsfonden
Logo for EUDP
Logo for elforsk