Begrebet bæredygtighed er vanskeligt at anvende, fordi der ikke er enighed om, hvad det dækker, og hvordan det skal måles. Vi har bidraget til at skærpe brugen af bæredygtighedsbegrebet ved dels at påvise, at der har et etisk udgangspunkt, og dels at forankre det i den økonomiske teori, hvor der skelnes mellem forskellige former for stærk og svag bæredygtighed.
Projektbeskrivelse
1. Bæredygtighed og økologisk råderum. Begrebet bæredygtighed blev lanceret in Brundtlandrapporten fra 1987. Blandt økonomer er diskussionen dog ældre. F.eks. Hartwicks regel fra 1966: Hvis et samfund investerer renterne af den ikke-fornybare naturkapital i fornybar eller produceret kapital, vil dette samfund kunne fastholde en bæredygtig udvikling, fortolket som konstant forbrug over tid. Økologisk råderum beskrives i 'Energi 21' på på en måde der adskiller sig væsentligt fra Brundtlandrapportens definition af bæredygtighed. 1.1. Forskellige grader af bæredygtighed. For tiden diskuteres intenst, hvilke typer af substitution imellem forskellige former for kapital der kan tillades. Denne diskussion om tilladelig substitution har ført til definition af forskellige grader af bæredygtighed. I den meget svage bæredygtighed er al substitution tilladt; i den meget stærke bæredygtighed er i realiteten intet forbrug af ikke-fornybare ressourcer tilladt. 1.2. Hvad er det, der skal være konstant over tid? I et af sine nyere bidrag til disskussionen om bæredygtighed diskuterer Solow, hvad det er, de fremtidige generationer skal arve. Hvis folk i fremtiden foretrækker at læse gamle bøger frem for at køre bil, så kan det samme niveau af velfærd nås med et helt andet kapitalapparat. 1.3. Bæredygtighed i åbne og lukkede økonomier. Et land, som ikke selv udvinder ikke-fornyebare ressourcer, og som derfor ikke (ifølge Hartwich) behøver at foretage nogen kompenserende investering, opfører sig måske alligvel ikke bæredygtiget. Spørgsmålet er, om alt forbrug af kapital ikke bør tilskrives det endelige forbrug
Resultater
Derudover har vi opstillet nogle bæredygtighedsindikatorer, der er relevante for den danske energipolitik. Med baggrund i det danske nationalregnskab, der er et mål for danskernes velfærd, foreslår vi, at udvindingen af ikke-fornybare naturressourcer som fx olie og gas betrages som afskrivning på naturkapital og ikke som produktion. Denne tankegang tager bedre højde for, at naturressurcerne udvindes på bekostning af fremtidige generationers muligheder for at anvende dem. Vores beregninger viser, at det danske nationalprodukt ud fra denne tankegang burde nedjusteres med 5,0-8,4 mia.kr. i 1997. Med baggrund i de danske CO2-målsætninger foreslår vi, at der for en åben økonomi som den danske laves to typer af CO2-regnskaber: Et forbrugs- og et produktionsbaseret. Dermed har man grundlag for at kunne vurdere, om såvel den nationale produktion som det national forbrug lever op til de fastlagte CO2-mål. Ud over at opstille de to typer af CO2-regnskaber for Danmark har vi også beregnet Danmarks 'CO2-balance' over for udlandet. Vores analyser viser, at overskuddet på handelen med udlandet i de senere år har forøget CO2-udledningen i Danmark og dermed forringet mulighederne for at indfri de nationale CO2-mål
