IEA 4E EMSA – MST-Tool udvikling og udbredelse
Dette projekt er en fortsættelse af det succesrige igangværende projekt: EUDP11, J.Nr.: 64011-0300: 4E EMSA, DK deltagelse i IEA anneks, der udløber med udgangen af 2014.
Danmark har været toneangivende i dette arbejde og opfordres jævnligt til fortsat at deltage.
Danmarks bidrag i dette projekt vil være den fortsatte udvikling og udbredelse af MST-Tool baseret på både feedback fra brugere og kursister ved flere allerede afholdte samt fremtidige workshops. Yderligere input til værktøjets udvikling bliver skabt i tæt dialog med Danfoss Power Electronics – VLT-Drives, der er Danmarks ubetinget største producent af frekvensomformere og andet drev udstyr. Teknologisk Institut har via det hidtidige 4E EMSA arbejde skabt gode relationer til netop Danfoss VLT-Drives og senest afholdt møde i ultimo august 2014 omkring fremtidige samarbejdsmuligheder og implementering af Danfoss algoritmer i værktøjet.
Deltagelsen i 4E EMSA giver Danmark mulighed for fortsat at ”sidde med” hvor tingene sker i motorverden og fastholde det gode ry som Danmark har opbygget gennem en længere årrække. 4E EMSA sikrer energieffektivitet og samarbejde på tværs af lande, organisationer, erhvervsliv og institutioner. I strategien for 4E EMSA 2015-17 lægges der op til at Danmark er ansvarlig for MST-Tool delen af 4E EMSA samt bidrager markant på resten af delelementerne hvilket fortsat sikrer DK stor indflydelse.
Danmarks bidrag i dette projekt har primært været den fortsatte udvikling og udbredelse af MST-Tool baseret på både feedback fra brugere og kursister ved flere afholdte workshops. Yderligere input til værktøjets udvikling blev skabt i tæt dialog med Danfoss Power Electronics – VLT-Drives. Teknologisk Institut har via 4E EMSA arbejdet skabt gode relationer til netop Danfoss VLT-Drives. 4E EMSA har sikret energieffektivitet og samarbejde på tværs af lande, organisationer, erhvervsliv og institutioner. Dette er opnået gennem 2 årlige møder i EMSA 2 gruppen, fremlæggelse af papers på konferencer, afholdelse af workshops/webinars. Alle aktiviteter der har sikret Danmark indflydelse.
Key figures
Kategori
Dokumenter
Deltagere
Partner | Tilskud | Eget bidrag |
---|---|---|
Teknologisk Institut | 0.75 mio. | 0.40 mio. |