IEA PVPS Task 15 Fremskyndelse af BIPV-løsninger Fase 2
I 2015 etablerede IEA PVPS det internationale samarbejde ´Task 15´ for at fremskynde udbredelsen af bygningsintegrerede solceller (BIPV). Projektet bidrager til ambitionen om at realisere energineutrale bygninger og bebyggede miljøer, og omfatter nye og eksisterende bygninger, forskellige PV-teknologier, og spænder skalamæssigt fra enfamiliehuse til erhvervsbygninger.
Task 15 er netop afsluttet og efterfølges af fase 2, da der fortsat er en række opgaver der skal løses. Eksempelvis efterfølges BIPV-bogen med internationale eksempler af en BIPV-håndbog; og forretningsmodeller for boliger og kontorbyggeri suppleres med forretningsmodel for industribygninger.
Opgaverne i fase 2 omfatter:
• Udvikle overordnet BIPV-forretningsmodel for industribygninger
• Analysere ydeevne af udvalgte BIPV-bygninger og formidle best practise
• Udarbejde BIPV-guidebog: fra BIPV-design til installation, drift, vedligeholdelse og sikkerhed
• Undersøge eksisterende BIPV-simuleringsværktøjer og digitale modeller (BIM)
• Afdække internationale karakteristika der forener krav til BIPV på verdensplan for at lette lokal/national bygningskomponent godkendelse
• Fastsætte regler for miljøvurdering af BIPV-systemer
• Formidling og udvidelse af international database, der blev etableret i første del af projektet
Resultater kan downloades på IEA PVPS´website efterhånden som de offentliggøres. Der etableres også en dansk hjemmeside.Key figures
Kategori
Deltagere
Partner | Tilskud | Eget bidrag |
---|---|---|
Solar City Copenhagen | 0.84 mio. | 0.56 mio. |
Kontakt
Kanonbådsvej 4A,
1437 København K
Tlf.: 28 59 59 40