IEA vind TCP- Økonomi ved vindenergi
Omkostninger og værdi af vindkraft vil blive undersøgt i kontekst af nye vindanvendelser og konfigurationer bl.a. sammen med brint ved f.eks. anlæg af energiøer.
Projektet vil sikre fortsat dansk deltagelse i IEA Wind TCP Task 26 - Wind Energy Economics for 2022 til 2026.
Arbejdet inkluderer nye vindanvendelser samt konfigurationer og drift af anlæg og tilhørende usikkerheder. Analyser omfatter omkostning og værdien af vindkraft, kombineret brug af brint og vind samt integrerede transmissions- og vindenergiløsninger (f.eks. energiøer) og analyser af udviklingen af højt industrialiserede forsyningskæder. Arbejdet er organiseret i seks arbejdspakker:
- WP1: Hvordan ændrer design og drift af vindkraft sig i en fremtid med gennemgribende dekarbonisering og hvordan påvirkes værdien af vind?
- WP2: Hvordan påvirker specifik ny teknologi og innovativ drift økonomien ved vindkraft?
- WP3: Hvordan påvirker usikkerheder økonomien og finansieringen af vindkraft?
- WP4: Hvilke data og metoder beskriver bedst vores forståelse af den nuværende og historiske økonomi ved vindkraft?
- WP5: Hvordan påvirker transmissionsinfrastruktur og brint-fremstilling omkostningerne og værdien af havvind?
- WP6: Hvordan udvikler og ændrer forsyningskæden for vindenergi sig på etablerede og fremtidige markeder?
Danske deltagere har nøgleroller indenfor WP2 om analyser af omkostninger og værdien af vindkraft, indenfor WP3 om betydningen af usikkerhed, indenfor WP4 om data- og metodeudvikling og indenfor WP5 om analyser af brint- og transmissionsinfrastruktur.
Key figures
Kategori
Deltagere
Partner | Tilskud | Eget bidrag |
---|---|---|
EA ENERGIANALYSE A/S | 1.15 mio. | 0.76 mio. |
Danmarks Tekniske Universitet (DTU) | 0.64 mio. | 0.27 mio. |
Kontakt
Adresse: Gammeltorv 8, 6.sal, 1457 København K
Tlf.: 60391716
Hjemmeside: www.ea-energianalyse.dk