Indoor Climate System i skolebygninger

Formålet er at designe og afprøve nye sammenhængende indeklima- og energistyringssystemer til brug i skoler. Projektet tager udgangspunkt i at udvikle nye funktionskrav og tilpassede driftsstrategier, som skaber behov for at designe nye, sammenhængende installationsinfrastruktur og styringssystemer - kombineret i en samlet, integreret designmodel.

Projektet har haft fokus på at skabe sammenhængende, innovative løsninger med fokus på bedre indeklima og energistyring i danske skoler. Løsningerne tager udgangspunkt i brugernes behov i forhold til teknik, brugen af skolen og undervisningsformer, samt et langsigtet blik på investeringerne i indeklima i forhold til den efterfølgende drift.

Projektbeskrivelse

Fremkomsten af den “multi-funktionelle” skole skaber behov for mere fleksible driftsstrategier, hvor den daglige bygningsdrift bedre kan understøtte skolens nye opgaver og komplekse, fysiske behov. Projektets mål er at udvikle en bygbar systemarkitektur for drift af skolebygninger, med mere fleksible og sammenhængende indeklima- og energistyringssystemer i sigte. Projektets fokus ligger på hvordan sammenhængende og kommunikerende driftssystemer bedre kan understøtte skolernes fysiske miljø og behov for effektiv indeklima- og energistyring, med store potentialer for energieffektiv drift til følge. Projektforløbet er bygget op omkring arbejdspakker, der følger tre tempi; Udvikling og design af tilpassede og sammenhængende driftsstrategier og indbyrdes kommunikerende anlægsinfrastruktur, på baggrund af en ”integreret design model”; Demonstration, test, idriftsættelse, og kapacitetsopbygning hos driftspersonalet; Evaluering og drift. Udviklingsprocessen involverer to demonstrationsprojekter. Ny viden og erfaringer skal udbredes under projektforløbet i et tæt samarbejde mellem projektpartnerne, som inddrager producenter, entreprenør, bygherrerådgivere, Danmarks Lærerforening, GBC Danmark, og projektets demonstrations- og følgegruppekommuner. Projektkommunikationen skal primært målrettes relevante kompetenceniveauer hos de primære markedsaktører, i form af en række målrettede seminarer under hele projektforløbet.   

Resultater

Projektet har testet forskellige systemløsninger, som balancerer teknik og adfærd, og testløsningerne har foregået
på Skovlunde Skole Nord i Ballerup Kommune. Parallelt med implementeringen af testløsningerne er
der udviklet et evalueringsværktøj til evaluering af de valgte løsninger og til brug i forbindelse med valg af
løsninger i fremtidige renoveringsprojekter. Værktøjet hjælper bygningsejere med at opnå en systematisk
gennemgang og evaluering af udvalgte fokusområder, efterhånden som skolerenoveringen planlægges og
udføres.

Key figures

Periode:
2014 - 2018
Bevillingsår:
2014
Egen finansiering:
5,30 mio.
Støttebeløb:
5,66 mio.
Støtteprocent:
52 %
Projektbudget:
10,96 mio.

Kategori

Program
EUDP
Fælles overordnet teknologiområde
Energieffektivitet
Journalnummer
64014-0153

Dokumenter

Deltagere

Gate 21 (Main Responsible)
Partner og Økonomi
Partner Tilskud Eget bidrag
Gate 21 1.07 mio. 0.71 mio.
SCHNEIDER ELECTRIC DANMARK A/S 0.80 mio. 1.20 mio.
DK GNB 0.17 mio. 0.17 mio.
Airmaster 0.28 mio. 0.28 mio.
Al 0.42 mio. 0.42 mio.
Bascon 0.74 mio. 0.74 mio.
Aalborg Universitet (Fredrik Bajers Vej) 1.19 mio. 0.30 mio.
Danmarks lærerforening 0.10 mio. 0.37 mio.
Vesko 0.20 mio. 0.20 mio.
FREDERIKSBERG KOMMUNE 0.43 mio. 0.65 mio.
Jen-tek 0.27 mio. 0.27 mio.

Energiforskning.dk - en fælles informationsportal for energiteknologiske forsknings- og udviklingsprogrammer.

Logo innovationsfonden
Logo for EUDP
Logo for elforsk