Formålet med projektet er at undersøge mulighederne for et bæredygtigt energistystem i Letland, herunder mulighederne for at producere lettiske energiteknologi. I den oprindelige ansøgning nævnes overordnet de øst- og centraleuropæiske lande. I selve projektet er der sat fokus på Letland, fordi Letland energimæssigt står i en interessant situation.
Projektbeskrivelse
Projektets formål er at kortlægge muligheder og barrierer for etablering af en energieffektiv industri- og samfundsstruktur i de øst- og centraleuropæiske lande. Projektet fokuserer på de nuværende omlægninger af industri- og servicesektor og identificerer på den baggrund hæmmende og fremmende faktorer for etablering af en energieffektiv industri- og samfundsstruktur. Herunder ses på samspil mellem industri- og samfundstruktur og virkemidler. De øst- og centraleuropæiske lande har i løbet af det sidste tiår oplevet store omvæltninger i deres politiske og økonomiske systemer. I den nuværende situation eksisterer store modsætninger mellem på den ene side de nye strukturer og ideer og på den anden side befolkningens opfattelse af det nye". Udviklingen af den østeuropæiske industri- og samfundsstruktur er påvirket af dette skisma. Set i dette lys er det også projektets formål at beskrive de forståelsesmæssige og strukturelle begrænsninger, der er for etablering af en energieffektiv industri- og samfundsstruktur i de pågældende lande. Det er ligeledes et led i projektet at analysere indflydelsen fra såvel EU som WTO og OECD politikker på disse landes muligheder for etablering af energieffektive industri- og samfundsstrukturer. Ændringer af energisystemerne kræver omfattende anlægsinvesteringer i økonomier, hvis industristrukturer endnu ikke er parate til at producere væsentlige dele af disse anlæg. Effektivisering af energisystemerne kan derfor blive så importtung, at det kan overbelaste økonomiernes betalingsbalance, og/eller være med til at etablere en industristruktur, som er meget ressourcekrævende. Projektet vil bl.a. analysere konkrete anlægsinvesteringer indenfor energiområdet med henblik på at vurdere importandele og muligheder for at producere større andele lokalt. Disse analyser vil hovedsageligt blive foretaget i øst-Tyskland og de baltiske lande. De øst- og centraleuropæiske samfund er midt i vigtige omstillingsprocesser. I disse er det vigtigt at sikre, at der etablerers samfunds- og industristruktur, der også inkluderer anvendelse og udvikling af lokal know how, samt arbejdskraft- og naturressourcer. En systematisk analyse af sammenhængen mellem industristrukturudvikling og ressourceforbrug vil også kunne danne grundlag for etablering af en udvikling, hvor disse lokale ressourcer kan udvikles og bringes i anvendelse
Resultater
Landet har til forskel fra de fleste andre lande ikke nok elektricitetsproduktionskapacitet til at dække eget forbrug. Dette er i de lange løb ikke hensigtsmæssigt og der er derfor brug for at bygge ny produktionskapacitet. I denne forbindelse er der en speciel mulighed for at opbygge et bæredygtigt energisystem. Her foreslås kraftvarme baseret på biomasse evt. naturgas som overgangsbrændsel. Denne omstilling kunne ske ved renovering af de forældede og ineffektive varmeværker som Letland lige som så mange andre øst- og centraleuropæiske lande er præget af. Desuden forslås det, for at støtte en økonomisk bæredygtig samfundsudvikling at anvende indenlandsk produceret energiteknologi. Hermed inddrages virksomhedernes placering i samfunds- og industristrukturer i projektet. Der er bl.a. lagt vægr på at analysere innovationsprocesser i virksomheder, samt at vurdere potentialet for at de kan producere de nævnte teknologier. Det konkluderes, at mulighederne for et bæredygtigt energisystem baseret på indenlandsk vedvarende energi og kraftvarme ikke bliver udnyttet fuldt ud. Biomasse potentialet bliver ikke nyttigtgjort og der er kun få og små demonstrationsvarmeprojekter samtidig med at fjernvarmeandelen falder. Til gengæld mener varmeværksproducenterne i Letland at det vil være muligt for dem at producere kraftvarmeværker hvis der var kunder til det. Lovgivningen understøtter ganske vist udbygningen med kraftvarme, men både hos producenter og kommuner hersker der stadig usikkerhed om fremtidige priser for elektriciteten
