International handel, energieffektivitet og CO2-udledning

Vi vil fremhæve de væsentligste resultater af projektet. For det første har vi udviklet en input-output analysemodel, som inkluderer en detaljeret belysning af energiforbruget opdelt på brancher i fem lande. Modellen kan beregne miljøeffekter (energi og CO2) i andre lande, som er forårsaget af dansk forbrug af varer og tjenester. Modellen er en makro livscyklusmodel og bygger på tidligere modelarbejder i AKF. Ud over, at modellen nu kan tage højde for teknologiforskelle mellem lande, kan den også beregne afledte handelseffekter i udlandet, fx import af svensk stål til den tyske bilindustri, som eksporterer biler til Danmark. Dermed er modellen et virkeligt godt værktøj til livscyklusanalyser og til at analysere den omfordeling af CO2-udledningen mellem lande, som finder sted ved at lande handler med hinanden. For det andet har vi opbygget et enestående datasæt, der ud over detaljerede nationalregnskabstal, energiforbrug og CO2-emissioner for fem lande (Danmark, Tyskland, Sverige, Norge og Australien) også indeholder oplysninger om import og eksport af varer mellem disse lande. Data stammer bl.a. fra OECD og de nationale statistiske bureauer. For det tredje har vi ved hjælp af den udviklede analysemodel beregnet CO2-multiplikatorer for hovederhverv og varegrupper i hvert af de fem lande. Ud over, at der er store forskelle mellem erhverv inden for det enkelte land, er det interessant at konstatere, at der mellem lande er store forskelle for samme type af erhverv, fx 'kemisk virksomhed' og 'bygge- og anlægsvirksomhed'. Beregningerne viser også, at valg af beregningsmodel har stor indflydelse på størrelsen af CO2-handelsbalancen over for udlandet. Antager man, at importerede varer produceres på samme måde som i Danmark (som man oftest gør i denne form for beregninger, som bl.a. laves af Danmarks Statistik), når man frem til, at Danmark har en nettoeksport af CO2 til udlandet på 11 mio. ton om året. Tager man derimod højde for, at produktionsteknologien er anderledes i de lande, Danmark handler med, så når vi frem til det resultat, at der er balance på Danmarks CO2-handelsbalance over for udlandet. Det er værd i denne sammenhæng at nævne, at OECD med reference til vores tidligere analyser af den danske CO2-handelsbalance har lavet beregninger af CO2-handelsbalancen for hvert OECD land, men de inddrager ikke i deres analyse de afledte handelseffekter mellem tredjelande, som vores model tager højde for. Projektets resultater har et stærkt anvendelsesorienteret perspektiv, der bl.a. rummer: Principper for national CO2-opgørelse i forbindelse med de internationale klimaforhandlinger, nationale CO2-regnskaber, grønne regnskaber og livscyklusanalyser. I forhold til den oprindelige projektbeskrivelse har gennemførelsen af projektet afveget på et par punkter. Vi har indsamlet data for fem lande i stedet for tre, som det oprindelig var planen. Ud over Danmark, Tyskland og Australien valgte vi også at inddrage Sverige og Norge for at få et mere dækkende billede af den danske udenrigshandel. Vi har også lagt større vægt på den videnskabeligt meriterende publikation, end det oprindelig var tanken. Tre konferencepapirer har vi udarbejdet, og alle er blevet omredigeret og sendt til videnskabelige tidsskrifter. Heraf er de to allerede blevet optaget til publicering, jf. publikationsoversigten nedenfor. Omvendt har vi nedprioriteret forskningsrapporten og den populære formidling. Som det fremgår af punktet nedenfor har vi dog planer om at færdiggøre en engelsk forskningsrapport og at udarbejde et par populære formidlingsartikler til en bredere kreds af læsere. Endelig har vi ikke i projektet gjort så meget ud af at analysere de mulige miljøgevinster ved at omstrukturere handelen mellem lande. Denne problemstilling er imidlertid efterfølgende blevet belyst, ved hjælp af en strukturel dekomponeringsanalyse og det indsamlede datasæt har undersøgt de strukturelle årsager til forskellen i CO2-udledning mellem Danmark, Tyskland og Sverige