Internationalt samarbejde om blandet motorbrændstof og emulsioner - IEA

Tilsætning af alkohol i motorbrændstof kan give CO2 reduktioner og bedre forbrænding, men rummer også en række driftsmæssige udfordringer.Det Internationale Energi Agenturs mål med dette projekt var at skabe globalt overblik over muligheder og begrænsninger for udbredelsen af blandede og emulgerede motorbrændstoffer. Dette omfattede primært alkoholer (etanol og methanol) tilsat benzin og diesel.
Projektbeskrivelse
Den nuværende strategi for anvendelse af biobrændstof i transportsektoren kaldes populært for splash blending. Det vil sige at der iblandes en begrænset volumenandel, typisk 5-7% biobrændstof, i den almindelige benzin eller diesel. Dette har som udgangspunkt ingen konsekvenser for motordriften. Til gengæld kan volumenprocenten ikke øges væsentligt uden at brændstoffet ændrer karakter. Man taler derfor om at møde den såkaldte blending wall. Denne væg eller barriere sætter væasentlige begrænsninger for afsætningen af bl.a. ethanol og biodiesel på det eksisterende marked. Formålet med denne ansøgning er at bidrage til et fælles IEA projekt omkring blanding og emulgering. Projektets formål er at afdække mulighederne for blending og/eller emulgering af biobrændstoffer med henblik på at rykke eller nedbryde den omtalte blending wall. Projektet er oprindelig fremlagt af Uwe Wagner, Institut für Kolbenmaschinen (IFKM), Karlsruhe Institute of Technology (KIT), for det Internationale Energi Agentur, Advanced Motor Fuels (IEA-AMF) Executive Committee (ExCo) i maj 2011. Den engelske arbejdstitel er ''Influence of fuel blends on soot and NOx-emissions in a diesel engine''. Målet er grundlæggende at reducere emissioner, herunder CO2. Forskelllige strategier kan anvendes, for eksempel at forbedre de konventionelle brændstoffer, udvikle alternative forbrændingsmotorer, brug af alternative brændstoffer, efterbehandling af røggasser mv.. Udfordringen er at møde fremtidens strenge krav til udledning uden at miste energieffektivitet. Disse krav er ofte modstridende, da røgrensningsteknologier har tendens til at kost brændstof. Brændstof blandinger kan reducere motorers udledning dramatisk. Specielt sod og NOx fra dieselmotorer. De kan anvendes som emulsioner eller blandet direkte i forbrændingskammeret. Begge teknikker er for nylig demonstreret af Toyota i forbindelse med SAE 2011. En emulsion bestående af 10% ethanol og 10% vand i fossil diesel er ligeledes blevet testet med gode resultater. Sådanne brændstoffer kan anvendes i standardmotorer (emulsioner) eller i retrofit applikationer (dual fuel). Yderligere forbedringer kan forventes ved at anvende syntetisk diesel (BtL) i stedet for fossil diesel. Danmark har i forvejen en del erfaringer med blending af både ethanol og biodiesel. DONG (Inbicon) er en virksomhed der tilbyder state of the art teknologi til produktion af ethanol. Teknologisk Institut har forestået mange tests af brændstofblandinger og syntetiske brændstoffer. Dette projekt vil både skabe internationalt overblik og øget dansk synlighed på området

Key figures

Periode:
2012 - 2015
Bevillingsår:
2011
Egen finansiering:
0,27 mio.
Støttebeløb:
0,33 mio.
Støtteprocent:
55 %
Projektbudget:
0,59 mio.

Kategori

Oprindelig title
Deltagelse i internationalt projekt om blandet motorbrændstof og emulsioner (IEA)
Program
EUDP
Fælles overordnet teknologiområde
Bio og affald
Projekttype
IEA
Journalnummer
64011-0341

Deltagere

Teknologisk Institut (Main Responsible)
Partner og Økonomi
Partner Tilskud Eget bidrag
Teknologisk Institut 0.30 mio. 0.16 mio.
Ørsted A/S 0.03 mio. 0.11 mio.

Kontakt

Kontakperson
Henrik Tarp
Adresse

Teknologisk Institut. Vedvarende Energi og Transport, Kongsvang Allé 29, 8000 Aarhus C, tlf. 72201000, www.teknologisk.dk

Partner: DONG Energy Innovation Center

Energiforskning.dk - en fælles informationsportal for energiteknologiske forsknings- og udviklingsprogrammer.

Logo innovationsfonden
Logo for EUDP
Logo for elforsk