Isbanksystem med pulserende og fleksibel varmeveksler (IPFLEX)

Køle- og Varmepumpeteknik
Der skal udvikles et nyt isbankkoncept, hvor isdannelsen sker uden på pulserende og fleksible slanger. Et indvendigt pulserende tryk fra brinen medfører, at isen frigøres fra overfladen af slangerne. Konceptet vil forbedre effektiviteten af isdannelsen, reducere omkostninger og øge fleksibiliteten af det islager, der dannes i isbanken.
I projektet er der udviklet et nyt isbankkoncept. I stedet for et ofte anvendt system, hvor der dannes en iskappe omkring rør, er systemet udviklet således, at isdannelsen sker udvendigt på fleksible slanger
Projektbeskrivelse

Der skal udvikles et nyt isbankkoncept, hvor isdannelsen sker uden på pulserende og fleksible slanger. Et indvendigt pulserende tryk fra brinen medfører, at isen frigøres fra overfladen af slangerne. Konceptet vil forbedre effektiviteten af isdannelsen, reducere omkostninger og øge fleksibiliteten af det islager, der dannes i isbanken. Ydeevnen og funktionen ved isdannelsen og isafgivelsen belyses hovedsageligt gennem eksperimentelle undersøgelser. Konceptet tænkes som udgangspunkt anvendt til mælkekøling, men vil kunne videreudvikles i andre sammenhænge. Det forventes, at varmepumpens ydelse vil kunne forbedres med 5-15 % på grund af højere fordampningstemperaturer og at produktionsomkostningerne halveres på grund af billigere materialer og færre arbejdskrævende samlinger.

Resultater

I projektet er der udviklet et nyt isbankkoncept. I stedet for et ofte anvendt system, hvor der dannes en iskappe omkring rør, er systemet udviklet således, at isdannelsen sker udvendigt på fleksible slanger. Brinen i disse slanger udsættes for et pulserende tryk, der giver en ekspansion af slangernes overflader, som derved medfører, at isen frigøres fra overfladen og stiger opad i isbanken. Systemets funktion er primært udviklet i forbindelse med mælkekøling, men vil også være velegnet i andre sammenhænge. 

Konceptet har en række fordele, og sammenlignes systemet med traditionelle kølebank-systemer, vil effektiviteten kunne forøges, hvis der kan opereres med en højere gennem-snitlig fordampningstemperatur, idet der ikke dannes en tyk iskappe på slangerne. Alternativt vil længden af slanger eller rør kunne reduceres. Omkostningerne vil også kunne reduceres, da der kan anvendes billigere materialer med færre samlinger. 

Systemet kan opbygges således, at islagerdelen er uafhængig af selve isproduktionen. Herved kan islageret gøres større, og der kan produceres is i længere tid. Det betyder, at lageret kan indgå i en smart grid sammenhæng eller der kan anvendes en mindre varme-pumpe, end hvis isen er fastsiddende på kobberrør som i traditionelle isbanksystemer. 
Det forventes, at varmepumpens effektivitet vil kunne forbedres med 5-10 % afhængigt af udformningen. Alternativt vil det være muligt at reducere produktionsomkostningerne på grund af billigere materialer og færre arbejdskrævende samlinger. Ydeevnen og funktionen ved isdannelse og isafgivelse er hovedsageligt belyst i projektet gennem eksperimentel forskning.

Key figures

Periode:
2016 - 2017
Bevillingsår:
2016
Egen finansiering:
0,56 mio.
Støttebeløb:
0,62 mio.
Støtteprocent:
53 %
Projektbudget:
1,18 mio.

Kategori

Program
ELFORSK
Fælles overordnet teknologiområde
Energieffektivitet
Projekttype
Forskning
Journalnummer
ELFORSK 348-043

Deltagere

Teknologisk Institut (Main Responsible)
Partner og Økonomi
Partner Tilskud Eget bidrag
Rø-Ka Industri
ALFA LAVAL COPENHAGEN A/S
Primo Plast

Energiforskning.dk - en fælles informationsportal for energiteknologiske forsknings- og udviklingsprogrammer.

Logo innovationsfonden
Logo for EUDP
Logo for elforsk