Køleanlæg baseret på magnetisk separation

Der udvikles paramagnetiske nanopartikler, der kan virke som absorbent for et kommercielt anvendt kølemiddel, helst CO2 hvis muligt. Via en permanent magnet forventes det, at det kan styres om opløsningen afgiver eller opsuger CO2-gas, der grundet faseskiftet optager eller afgiver varme. I forhold til konventionelle køleanlæg vil energiforbruget næsten elimineres.
I langt de fleste forsøg opfører temperaturudviklingen sig som forventet ud fra teorien. Energierne er meget små, så der er store usikkerheder på disse målinger.
Projektbeskrivelse

Der udføres proof of concept vedr. muligheden for at lave en varmepumpe baseret på, at det kemiske potentiale over en opløsning med paramagnetiske nanopartikler kan påvirkes via en permanent magnet. Via magneten ændres koncentrationen af nanopartikler, og derved forrykkes ligevægten i det kemiske potentiale i opløsningen. Dette vil i teorien få en del af væsken til at ændre fase ved et givet tryk, hvorved der køles eller varmes.

Som kølemiddel vælges CO2 indledningsvist, da det et udbredt kølemiddel. Endvidere er krop-pens håndtering af CO2 i både flydende og gasformig form godt beskrevet, hvorfor der hentes delvis inspiration i kroppens stofskifte i projektet. Hvis CO2 ikke kan anvendes, findes en anden kølemiddel/nanopartikel kombination.

Projektet har 4 hovedfaser:

1) Der designes en forsøgsopstilling, der kan håndtere CO2, evt. under tryk.

2) Der findes nanopartikler med de ønskede egenskaber.

3) Nanopartiklerne testes i forsøgsopstillingen. Temperaturen af væskeopløsningen måles med og uden magnetisk påvirkning, og trykket i CO2-gassen måles samtidigt.

4) I blod findes et enzym kaldet kulsyreanhydrase, der virker som en katalysator i de kemiske reaktioner, der sker mellem vand og CO2. Der tilsættes kulsyreanhydrase i en del af forsøgene, for at se om reaktionstiden eller andre forhold ændrer sig herved.

Resultater

I langt de fleste forsøg opfører temperaturudviklingen sig som forventet ud fra teorien. Udenfor magnetfeltet optager nanopartiklerne CO2, der kondenserer og derved opvarmer vandet. I magnetfeltet falder temperaturen, hvilket forklares via teorien med at CO2 fordamper fra opløsningen.

Der er flere usikkerheder ved forsøget:

  • I beholderen findes en lille elmotor for omrøring af nanopartiklerne, når de ikke påvirkes af magneten. Denne er på 0,65 W, men det er nok til at opvarme beholderens indre, og derved give usikkerheder. Nogle forsøg viser en stigning i temperaturen af CO2-gassen på ca. 0,3 °C med omrøreren tændt, og et tilsvarende fald i temperaturen med omrøreren slukket. Der er derfor søgt kompenseret for omrørerens opvarmning ved at korrigere med denne værdi.
  • Temperaturen i lokalet varierede med udetemperaturen. Somme tider var temperaturen i lokalet højere end i forsøgsopstillingen, og somme tider var temperaturen i forsøgsopstillingen højere end i lokalet. Der er ikke kompenseret for dette, da betydningen ikke er entydig, men hvor der er kraftige fald i alle temperaturer er det nævnt i ovenstående oversigt.
  • Der er tale om meget små temperaturvariationer og energier, så princippet vil ikke kunne bruges ved de større temperaturvariationer, der kræves i køleanlæg og varmepumper.
  • COP er søgt målt ved at måle det arbejde som det koster at trække magneten ud af magnetfeltet.

Energierne er meget små, så der er store usikkerheder på disse målinger. I mange målinger er arbejdet for at trække magneten væk fra nanopartiklerne mindre end det gennemsnitlige arbejde, som samme bevægelse koster uden påvirkning af nanopartikler. Hvis nanopartiklerne placeres på magneten udenfor magnetfeltet, kan man dog mærke at der er modstand mod at trække nanopartiklerne væk, så det formodes at der er et merforbrug af arbejde på magneten, når den påvirkes af nanopartikler.

Key figures

Periode:
2017 - 2018
Bevillingsår:
2017
Egen finansiering:
0,06 mio.
Støttebeløb:
0,15 mio.
Støtteprocent:
70 %
Projektbudget:
0,21 mio.

Kategori

Oprindelig title
Køleanlæg baseret på magnetisk separation
Program
ELFORSK
Fælles overordnet teknologiområde
Energieffektivitet
Projekttype
Forskning
Journalnummer
ELFORSK 349-039

Deltagere

JoMa Tech MSR IvS (Main Responsible)
Partner og Økonomi
Partner Tilskud Eget bidrag
No entries available.

Energiforskning.dk - en fælles informationsportal for energiteknologiske forsknings- og udviklingsprogrammer.

Logo innovationsfonden
Logo for EUDP
Logo for elforsk