Komponentudvikling til el-effektiv behovsstyret hybrid ventilation i boliger

På grund af internationale erfaringer udvikles et dansk koncept for behovsstyret hybrid ventilation af boliger, hvor naturlig ventilation suppleres med mekanisk. Der udvikles på det grundlag nye energieffektive komponenter i form af styringselektronik, trådløse sensorer, aktuatorer til spjældregulering og integration af solceller
Resultatet af undersøgelsen var, at det største behov for nyudvikling lå i udvikling af egnede facadespjæld med indbygget præcis flow-regulering.
Projektbeskrivelse

På grund af internationale erfaringer udvikles et dansk koncept for behovsstyret hybrid ventilation af boliger, hvor naturlig ventilation suppleres med mekanisk. Der udvikles på det grundlag nye energieffektive komponenter i form af styringselektronik, trådløse sensorer, aktuatorer til spjældregulering og integration af solceller

Resultater

Der er udført en omfattende litteraturundersøgelse på området, der har dannet grundlag for det videre forløb af projektet. Resultatet af undersøgelsen var, at det største behov for nyudvikling lå i udvikling af egnede facadespjæld med indbygget præcis flow-regulering.

Det optimale hybride ventilationskoncept er identificeret til at være behovsstyret med centralt ventilatorunderstøttet afkast fra køkken og bad kombineret med regulerbare friskluftindtag i facaderne placeret under loft i hvert rum. Styringen sker ved en kombination af PIR-følere i hvert rum og en central fugtføler i afkastet fra badeværelset. Styringen kontrollerer åbningsgraden af facadespjæld i hvert rum og behovet for brug af ventilatorunderstøtningen. Styringen af ventilationsmængden sker i 3 niveauer afhængig af belastningen:

  1. Baggrundsventilation, når der ikke er personer tilstede
  2. Basisventilation styret af tilstedeværelse og fugtforhold
  3. Forceret ventilation ved stor person- og fugtbelastning

En totaløkonomisk vurdering viser, at hvis det tillades i kommende bygningsreglementer at lave fuld behovsstyring uden krav til et minimum luftskifte, vil den hybride ventilationsløsning være totaløkonomisk attraktiv ift. andre ventilationsløsninger for enfamiliehuse og lejlighedsbyggeri med op til 7 lejligheder pr. anlæg. Hvis kravet om et minimumsluftskifte på 0,3 l/s/m² opretholdes, vil den hybride løsning kun være totaløkonomisk rentabel for enfamiliehuse.

Der er opstillet specifikke krav til en række komponenter mht. strømforbrug, tryktab etc. og der er beskrevet løsninger, der gør det muligt at udforme de regulerbare facadespjæld selvforsynende via integration af solceller og batteri til drift af spjældmotor og trådløs kommunikation. Dermed undgås fordyrende og generende (ved renovering) kabling ud til hvert indtag. Indledende målinger på regulerbare friskluftindtag viser, at der kan opnås fine reguleringsmuligheder, men at det kræver overholdelse af strenge tolerancekrav. En omfattende markedsanalyse har identificeret flg. forhold med særlig betydning:

  • Hybride ventilationsanlæg skal være pålidelige og brugervenlige
  • Mange potentielle brugere er usikre på fordelene ved hybrid ventilation
  • Potentialet for installering af hybride ventilationsløsninger i eksisterende boliger er i intervallet 25.000 – 125.000 boliger, mens anvendelse i nybyggeri afhænger meget af typen.
  • Den danske lovgivning er altafgørende for fremtiden for hybride behovsstyrede ventilationsløsninger.

De fundne løsninger i projektet vil også kunne anvendes i andre sammenhænge som f.eks. styret udluftning i boliger for undgåelse af overtemperaturer, der ofte er et stort problem i boliger, hvor beboerne ikke er hjemme om dagen og kan åbne vinduer og døre.

Key figures

Periode:
2004 - 2006
Bevillingsår:
2004
Egen finansiering:
0,41 mio.
Støttebeløb:
1,46 mio.
Støtteprocent:
78 %
Projektbudget:
1,88 mio.

Kategori

Oprindelig title
Komponentudvikling til el-effektiv behovsstyret hybrid ventilation i boliger
Program
ELFORSK
Fælles overordnet teknologiområde
Energieffektivitet
Journalnummer
ELFORSK 336-035

Deltagere

ESBENSEN RÅDGIVENDE INGENIØRER A/S (Main Responsible)

Kontakt

Kontakperson
Sørensen, Henrik
Adresse

Esbensen Rådgivende Ingeniører
Vesterbrogade 124 B
DK-1620 København V, Denmark
www.esbensen.dk
Sørensen, Henrik , 33267300, h.soerensen@esbensen.dk
Øvr. Partnere: dk-TEKNIK; Aalborg Universitet; OJ Electronics; Linak; Boligkontoret Danmark; Lejerbo

Energiforskning.dk - en fælles informationsportal for energiteknologiske forsknings- og udviklingsprogrammer.

Logo innovationsfonden
Logo for EUDP
Logo for elforsk