Kontinuerlig ohmsk opvarmning af faste fødevarer

Projektet vil udvikle en teknologi, der gør det muligt at koge faste fødevarer som fx kødprodukter hurtigt, energieffektivt og uden kvalitetsforringelser. 

Elforsk-projektet ”Kontinuerlig ohmsk opvarmning af faste fødevarer” er udført i perioden 2021-2023, med Teknologisk Institut, Alflow A/S og Danish Crown.

Projektets formål har været at udvikle ohmsk opvarmningsteknologi til faste fødevarer med henblik på at foretage en markant reduktion af energiforbruget ved varmebehandling.

Projektbeskrivelse

Ved ohmsk opvarmning sættes strøm direkte til fødevaren som opvarmes ved den modstand der skabes når strømmen løber gennem produktet. Behandlingstiden er få minutter og der tabes kun ca. 5% af energien. Til sammenligning koges produkter som pølser, skinke ol. flere timer med damp i kogeskabe med et tab på ca. 60% af energien, der typisk stammer fra fossile brændstoffer.

Der er derfor meget stort potentiale for både store besparelser i energi og tid, hvis det lykkes at koge kødprodukter med ohmsk opvarmning.

Projektteamet er sammensat af en udstyrsleverandør Alflow, vidensleverandøren Teknologisk Institut og Danish Crown som slutbruger. Dette skal sikre at alle interessenters ønsker og behov tilgodeses under udvikling af et prototypeudstyr i pilotskala. Processen skal designes så den er hurtig, energieffektiv, og sikrer en ensartet varmefordeling og der med høj fødevaresikkerhed samt god produktkvalitet. Ved at demonstrere at dette er muligt, vil incitamentet for et teknologiskift hos kødproducenterne øges og herved skabes også incitament for udstyrsleverandørerne til at udvikle og tilbyde ohmsk varmebehandling af faste fødevarer i kommerciel skala.

Resultater

Næsten alle de kogeprocesser, der i dag anvendes til opvarmning i fødevareindustrien, baserer sig på afbrænding af fossile energikilder til generering af varmt vand og damp. Med den energi, der tabes ved generering af varmen, samt det varmetab, der sker i kogeskabe, ender kun ca. 50% af kalorierne i produkterne.

Ohmsk opvarmning er en yderst hurtig og energieffektiv proces, der udnytter, at hele matricen opvarmes samtidig. Stort set al energi (virkningsgrad ca. 95%) afsættes direkte i produktet, der, uafhængig af produktdimensioner, opvarmes på få minutter.

Projektet har haft som mål at udvikle en ny, elektrisk, energieffektiv varmebehandlingsproces til faste fødevarer, idet det ville være nyskabende både nationalt og internationalt, hvis faste fødevarer kunne koges med halvt energiforbrug baseret på grøn el og på 1/10-1/20 af tiden ift. aktuel praksis.

I projektet er bygget verdens første pilotanlæg til kogning af faste produkter ved brug af kontinuerlig ohmsk opvarmning. Afprøvningen af anlægget har, i overvejende grad, givet resultater, der bekræfter, at det er muligt at koge kødprodukter ved brug af ohmsk opvarmning. Der kan opnås en energibesparelse på ca. 50% i forhold til traditionel varmebehandling i dampovne. Samtidig kan ohmsk varmebehandling reducere CO2-udledningen fra kogeprocessen til omkring 1/3 ift. konventionel kogeteknologi.

Key figures

Periode:
2021 - 2023
Bevillingsår:
2021
Egen finansiering:
0,55 mio.
Støttebeløb:
1,22 mio.
Støtteprocent:
69 %
Projektbudget:
1,77 mio.

Kategori

Program
ELFORSK
Fælles overordnet teknologiområde
Energieffektivitet
Projekttype
Demonstration
Journalnummer
353-009

Dokumenter

Deltagere

Alflow (Main Responsible)
Partner og Økonomi
Partner Tilskud Eget bidrag
DANISH CROWN A/S
Teknologisk Institut

Kontakt

Adresse

Morten Kaasen; mka@alflow.dk

Christian Sylvest Vestergaard; cve@teknologisk.dk

Energiforskning.dk - en fælles informationsportal for energiteknologiske forsknings- og udviklingsprogrammer.

Logo innovationsfonden
Logo for EUDP
Logo for elforsk