Kortlægning af mulighederne for at etablere geologisk varmelagring
Projektet har til formål at undersøge mulighederne for at lagre og genindvinde varme fra relevante geologiske formationer i den danske undergrund, til brug for større og mindre fjernvarmeværker og tilsvarende varmekrævende privat industri. Endvidere vil investeringsomkostninger og risici ved forskellige typer af agerfaciliteter og geometrier blive undersøgt.
I Danmark er både vindkraft og fjernvarme integrerede dele af energiforsyningen. Ifølge de politisk vedtagne mål for en omstilling til en fossilfri energiforsyning skal al el- og varmeproduktion i 2035 komme fra vedvarende energikilder. Imidlertid giver perioder med overskud af vindkraft ekstra strøm som det kan være vanskeligt at udnytte optimalt. Der er derfor behov for nye, innovative måder at opbevare denne energi og gøre den tilgængelig når det er nødvendigt. Via kendt teknologi kan overskydende elektricitet omdannes til varme og i lighed med varme fra solpaneller og overskudsvarme fra industriproduktion lagres i jorden til senere brug. Desuden kan et varmelager gøre det muligt at udvide en fjernvarme forsyning uden at bygge nye produktionsfaciliteter og underjordiske lagre er ofte den eneste mulighed for at finde plads til lagring af varme i byområder. Erfaringerne med dette koncept er dog i øjeblikket relativt begrænsede, selv om potentialet er stort. Dette projekt har til formål at undersøge mulighederne for at lagre og genindvinde varme fra relevante geologiske formationer i den danskeundergrund, til brug for større og mindre fjernvarmeværker og tilsvarende varmekrævende privat industri.
Da teknisk og miljømæssigt forsvarlige løsninger til geologisk lagring af varme i høj grad afhænger af de lokale geologiske forhold og dybder, er det vigtigt at kortlægge og karakterisere geologiske formationer med potentiale for lagring og identificere de mulige tekniske løsninger til etablering og drift af anlæg til varmelagring i disse. I projektet vil relevante geologiske enheder blive undersøgt, og mulige tekniske løsninger vil blive evalueret. Endvidere vil investeringsomkostninger og risici ved forskellige typer af lagerfaciliteter og geometrier blive undersøgt.
Den del af projektet der har fokus på overfladenær energilagring vil bl.a. bygge på nuværende erfaringer og data fra et eksisterende testanlæg ved Brædstrup Fjernvarme. Undersøgelsen vil fokusere på mulige måder at opskalere et sådan testanlæg med anvendelse af nye kombinationer af etablerede teknologier.
Det planlagte arbejde vil trække på erfaringer fra tidligere projekter der har undersøgt potentialet for både dyb og overfladenær geotermi i Danmark.
Projektet har haft til formål at undersøge mulighederne for at lagre og genindvinde varme fra relevante geologiske
formationer i den danske undergrund, til brug for større og mindre fjernvarmeværker og tilsvarende
varmekrævende privat industri. Endvidere er investeringsomkostninger og risici ved fire forskellige typer af
geotermiske varmelagre blevet undersøgt. De fire geotermiske varmelagringstyper der er blevet undersøgt er
ATES (Aquifer Thermal Energy Storage), HTES (High Temperature Energy Storage), BTES (Borehole Thermal
Energy Storage) og hybride varmelagre, som er en kombination af BTES og betonvandtanke i undergrunden.
Projektet har udviklet et web-baseret screeningværktøj, som kan fremme fremtidige geotermiske varmelagringsprojekter
ved at afklare hvor og hvilke undergrundslokaliteter, som er velegnede kombineret med, at der
er fjernvarmeanlæg med lagringsinteresser på overfladen. Herved bidrager projektresultaterne med at hjælpe
og reducere usikkerheden for beslutningstagere om valg af placering og type af geotermisk varmelager i forbindelse
med projekter i relevante fjernvarmesystemer.
Key figures
Kategori
Dokumenter
Deltagere
Partner | Tilskud | Eget bidrag |
---|---|---|
GEUS | 0.99 mio. | 0.99 mio. |
Professionshøjskolen VIA University College | 0.51 mio. | 0.51 mio. |
BRÆDSTRUP FJERNVARME A M B A | 0.26 mio. | 0.18 mio. |
PlanEnergi | 1.02 mio. | 0.68 mio. |
Aarhus Universitet | 0.28 mio. | 0.28 mio. |