LED baseret lyskilde til erstatning af lysstofrør

I projektet skal der udvikles to generationer af prototyper af en ny type lysstofrør, der anvender lysdioder. Teknologien forventes at resultere i en reduktion af elforbruget med 75 % og en fem gange så lang levetid som trationelle lysstofrør
Med de testede farveegenskaber kan prototypen alene regne med at blive et alternativ til lavtryk natrium lamper, der i forvejen har en meget høj energieffektivitet.
Projektbeskrivelse

I projektet skal der udvikles to generationer af prototyper af en ny type lysstofrør, der anvender lysdioder. Teknologien forventes at resultere i en reduktion af elforbruget med 75 % og en fem gange så lang levetid som trationelle lysstofrør

Resultater

Prototyperne blev testet hos DELTA Lys & Optik for lysstrøm, farvetemperatur, Ra-indeks samt lysudbytte i form af lumen/W. Det foregik dels i instituttets fotometerkugle, dels i et fotospektrometer. Den varm hvide prototype kunne ikke gennemføre den forventede test i fuldt omfang, da overophedning under testen medførte, at både effektmodstande og nogle af lysdioderne gik løs. Prototypen nåede at få målt en lysstrøm på ca. 700 lumen ved start og 466 lumen efter 10 minutters drift – væsentligt under de knap 900 lumen, der var beregnet. Overophedning var også årsag til, at testen i fotospektrometeret blev afbrudt efter ca. 10 minutter.

Den hvide prototype opnåede en lysstrøm efter en halv times tænding på 464 lumen, knap halvdelen af den forventede lysstrøm på 1150 lumen. Årsagen til det beskedne udbytte er formentlig en kombination af, at hovedparten af dioderne ikke fik tilstrækkelig spænding over sig til at trække den strøm, der var angivet i databladet, en for kraftig varmeafgivelse, og at en del af lysstrømmen blev absorberet i plexiglasrøret. Testen i fotospektrometeret viste, at prototypen med et Ra-indeks på 81,9 fint levede op til kravspecifikationen, mens farvetemperaturen på 8805 Kelvin var højere end målsætningen.

Den gule prototype viste en lysstrøm på 96 lumen – markant under de forventede 907 lumen. En væsentlig årsag til, at lysstrømmen kun blev på ca. en tiendedel, er, at det gule lys blev absorberet i plexiglasrøret. Testen i fotospektrometeret viste et så gult lys, at det ikke var muligt at angive et Ra-indeks og en farvetemperatur. Med de testede farveegenskaber kan prototypen alene regne med at blive et alternativ til lavtryk natrium lamper, der i forvejen har en meget høj energieffektivitet.

Key figures

Periode:
2004 - 2004
Bevillingsår:
2004
Egen finansiering:
0,00 mio.
Støttebeløb:
0,16 mio.
Støtteprocent:
100 %
Projektbudget:
0,16 mio.

Kategori

Oprindelig title
LED baseret lyskilde til erstatning af lysstofrør
Program
ELFORSK
Fælles overordnet teknologiområde
Energieffektivitet
Journalnummer
ELFORSK 336-021

Deltagere

AKJ INVENTIONS ApS (Main Responsible)
Partner og Økonomi
Partner Tilskud Eget bidrag
No entries available.

Kontakt

Kontakperson
Krogh Jensen, Allan
Adresse

AKJ Inventions
Nylandsvej 131 4. mf
DK-4600 Køge, Denmark
Krogh Jensen, Allan , 20824383,
Øvr. Partnere:

Energiforskning.dk - en fælles informationsportal for energiteknologiske forsknings- og udviklingsprogrammer.

Logo innovationsfonden
Logo for EUDP
Logo for elforsk