LIGHTEL: Test og udvikling af energieffektiv infrastruktur og velfærdsteknologi gennem opbygning af LED- og Smart Lighting-platform tilpasset ældre borgere

Effekten af døgnrytmelys
Gennem den antropologiske forskning er der dokumenteret en gavnlig effekt blandt både beboere og personale, hvor især den sidstnævnte gruppe har udtrykt stor tilfredshed med lyset og samtidig beretter, at de også bemærker en positiv effekt på beboerne.

Antropologiske studier har vist, at beboerne begyndte at følge døgnrytmelysets cyklus / rutine og fik en mere konstant rytme i deres liv (fx tid til at vågne op, hviletid osv.).

Via de antropologiske studier og personalets observationer er der også indikationer på, at døgnrytmelyset støtter de ældre med demens ved at reducere uro, samt at døgnrytmelyset bidrager til bedre nattesøvn sammenlignet med belysningen i kontrolperioden. Der er foreløbigt publiceret to videnskabelige artikler om forsøget.vi Lighting Design Research Group på AAU er undervejs med redigeringen af yderligere en artikel, hvor de sidste resultater fra den antropologiske forskning bliver behandlet og præsenteret. De kliniske data er stadig under bearbejdning på Klinisk Forskningscenter (februar 2019). Den videnskabelige publikation, der analyserer og konkluderer på den målte effekt af døgnrytmelys på ældre på plejecenter og i demensboliger, forventes klar til peer reviewing primo april 2019. Peer reviewing og officiel publicering kan herefter tage flere måneder, men den kliniske forskning forventes klar til offentliggørelse og populær formidling ultimo 2019.

Ny teknologi og nyt marked 
Døgnrytmelys er en kompleks teknologi, der understøtter kroppens naturlige biologiske rytme ved at afgive lys, som både i lysintensitet og farvetemperatur passer til tidspunktet på døgnet. Men der findes ingen standarder for døgnrytmelys. Derfor fik Albertslund Kommune i samarbejde med projektet Lighting Metropolis, AAU og DTU Photonics udarbejdet kravsspecifikationer for døgnrytmeunderstøttende belysning til skrøbelige ældre ‐ og først efter udarbejdelse af specifikationer var Albertslund Kommune reelt i stand til at lave et udbudsmateriale for døgnrytmelys. Et vigtigt element i kravspecifikationerne, er lysets evne til at simulere mørke. Det vil sige, at personale og beboere ikke bliver udsat for blåt lys fra sidst på eftermiddagen indtil næste morgen. Det har været en central læring, at det ikke er alle armaturer, der kan levere belysning uden blåt lys.

Erfaringer med målgruppen
Projektets målgruppe har medført en række udfordringer. Ældre med demens og plejehjemsbeboere generelt er i sagens natur en svagelig målgruppe med lavt funktionsniveau og stort medicinbehov, hvor begge dele er med til at komplicere indsamlingen af entydig, klinisk og antropologisk empiri. En væsentlig læring fra projektet har derfor været, at det ikke har været en helt hensigtsmæssig gruppe at måle døgnrytmelysets sundhedsfremmende effekter på, da deres funktionskurve er for nedadgående uanset typen af intervention. Det skal dog fremhæves, at personalet har oplevet stor glæde ved døgnrytmebelysningen og beretter, at belysningen har gjort en forskel både for dem selv og beboerne. Men i forhold til en effektmåling med mere entydige, kliniske resultater kan et oplagt nyt projekt for eksempel fokusere på døgnrytmelysets effekt på mennesker, der arbejder om natten.

Energiforbruget og døgnrytmelys
I Plejecentret Albertshøj har målingerne i en otte‐ugers periode vist et gennemsnitligt elforbrug pr. bolig på henholdsvis 11,16 kW/h i kontrolperioderne og 27,59 kW/h i perioderne med døgnrytmelys (CaLED). Døgnrytmelysets elforbrug er dermed højere end forbruget i kontrolperioderne. Det højere forbrug i interventionsperioderne var forventet, blandt andet fordi personalet blev opfordret til at have lyset tændt i alle døgnets timer i interventionsperioden, for at sikre det nødvendige høje niveau, der simulerer dagslys og samtidig forsyner beboere og personale med dæmpet belysning uden blåt lys om aftenen og natten. Man må derfor formode at lyset vil være slukket i flere af døgnets timer i en almindelig brugssituation – ikke mindst i sommerhalvåret.

Aalborg Universitet, som har stået for at gennemføre beregningerne af energiforbruget, har dog skitseret et par forslag til forbedringer, som de mener ville kunne give en forbedret energicase. For eksempel ved at udbygge løsningen med intelligent sensorbaseret styring, som kan afbryde lyset om dagen, når det naturlige dagslys afgiver tilstrækkeligt lys, samt slukke lyset, når der ikke er personer i lokalet. Begge dele formodes at give besparelser på energiforbruget i forhold til det aktuelle forsøg. Forskellen i energiforbruget mellem CaLED og Non‐CaLED ville formentligt også være markant mindre på et hospital eller andre steder, hvor anvendelsen af kunstig belysning i dagtimerne i forvejen er endnu mere udbredt.

Det skal også bemærkes at Plejecenteret Albertshøj er et nyopført byggeri og indrettet med moderne strømbesparende LED‐belysning som standard. Spændet i strømforbruget mellem eksisterende belysning og CaLED ville derfor være markant mindre, hvis sammenligningsgrundlaget var et eksisterende plejehjem med ældre belysningsteknologier. Endelig skal det bemærkes at strømforbruget i både kontrolperiode og interventionsperiode på hhv. 27,59 kW/h og 12,79 (med og uden CaLED) over en 8 ugers periode udgør en meget lille andel af gennemsnits‐danskerens samlede strømforbrug på cirka 245 kW/h over en tilsvarende periode Strømforbruget ligger også inden for den mængde strøm som gennemsnits borgeren anvender til belysning.