Livsstilsændringer og energiforbrug

I dette projekt er der i lighed med det tidligere om 'energiforbrug, adfærd og livsstil' arbejdet med et livsstilsbegreb, som anser det for at være dybtliggende strukturer, som vanskeligt lader sig forandre. Spørgsmålet er derfor, hvad der skal til for at opnå ændringer. For at undersøge dette spørgsmål har projektet undersøgt en række familier, som i starten af 90'erne var med i et såkaldt energivogterprojekt. Igennem 2 år foretog 60-40 familier månedlige indberetninger af deres energiforbrug og fik tilbagemeldinger om deres egne og de øvrige deltageres resultater. Samtidig lagde projektet stor vægt på motivation og information gennem kvartalsvise møder og et månedligt medlemsblad. Herigennem fik deltagerne viden om forskellige energiteknologier og deres rentabilitet. Antagelsen var, at det tekniske potentiale er tilstede for at bringe energiforbruget betydeligt ned i danske husholdning, men at der mangler information og motivation. Projektets umiddelbare resultater var gode, men der har ikke hidtil været viden om langtidsvirkningerne af et sådant tiltag, eller andre informationstiltag, for den sags skyld. I projektet er der derfor taget kontakt til 15 af de tidligere deltagere for at se hvordan det siden er gået. Det overordnede billede er, at den gode indsats har været svær at fastholde. Få har fortsat det lave forbrug, de havde før og under projektet, og må siges at udgøre en særlig gruppe. Få andre opnåede gode resultater undervejs og har fastholdt det, men for flertallet er de tilbage på samme niveau eller højere. Projektet har således kun begrænsede langtidsvirkninger, og man må konkludere, at en massiv indsats for at formidle viden om energibesparelser og -teknologier ikke er tilstrækkelig til at fastholde et nedbragt forbrug. Projektet søger svar projektets gode resultater undervejs og begrænsede langtidsvirkning ved at analysere projektet ud fra en teori om sociale ritualer. Gennem deltagelse i gruppen mødtes deltagerne, følte sig som en del af en gruppe, der blev etableret nogle ritualer omkring det at følge med i energiforbruget og arbejde målrettet på at nedbringe det. Der var ligeledes nogle symboler, som kunne minde deltagerne om ideen, når de ikke var forsamlet. Resultatet var, at medlemmer opnåede en emotionel energi og styrke, som gjorde at de kunne udrette mere end de kunne enkeltvist under almindelige omstændigheder. Da projektet ophørte, forsvandt det fællesskab, som havde skabt rammerne for de gode resultater. Samtidig er der en række andre dynamikker, som trækker i retning af et stigende forbrug og dermed et stigende energiforbrug. De analyseres ligeledes i projektet, ligesom det diskuteres, hvad livsstilsændringer bør omfatte. Hvis det for alvor skal have betydning i forhold til nedbringelse af udledningen af CO2, bør man også begynde at se på udledningen fra det såkaldte indirekte energiforbrug. Endelig indeholder projektet en tolkning af det empiriske materiale på basis af en idealtypisk inddeling af de udvalgte grupper, hvor det diskuteres i hvilket omfang de er åbne for ændringer i livsstilen. Projektet indeholder interessante teser om ritualers betydning i relation til en organisation som arbejder for energibesparelser, som vil kunne udnyttes i andre sammenhænge