Projektet analyserer den mulige sammenhæng mellem livsstil og energiforbrug og resultaterne er publiceret i ph.d.-afhandlingen 'livsstilens betydning for energiforbruget'. Anvendelsen af livsstilsbegrebet indkredses på flere måder.
Projektbeskrivelse
Projektet analyserer den mulige sammenhæng mellem livsstil og energiforbrug og resultaterne er publiceret i ph.d.-afhandlingen 'livsstilens betydning for energiforbruget'. Anvendelsen af livsstilsbegrebet indkredses på flere måder. For det første en gennemgang af udviklingen i energiforbruget i dansk og internationalt perspektiv, set i relation til et overordnet livsstilsbegreb, hvor begrebet anvendes til at karakterisere en generel samfundsudvikling. Ved denne gennemgang illustreres at det danske samfund i lighed med øvrige, vestlige specielt i efterkrigstiden har gennemgået en generel velstandsstigning, som har medført en voldsom stigning i energiforbruget. For det andet indkredses livsstilsbegrebet gennem en kritisk gennemgang af udvalgte danske, norske og svenske livsstilsstudier. Gennemgangen peger på, at anvendelsen af livsstilsbegrebet ofte er uklar, samt at der hersker manglende konsensus om begrebets indhold og operationalisering. Dertil kommer, at der ofte er tale om deskriptive studier, der kun i ringe omfang behandler bagvedliggende faktorer til et energiforbrug. Herefter foretages en teoretisk diskussion af livsstilsbegrebets indhold inden for sociologisk teori. På baggrund af diskussionenanvendes i afhandlingen et livsstilsbegreb, som lægger vægt på det kollektive og identitetsmæssige aspekt ved livsstil. Dette begreb anvendes herefter som analytisk værktøj i tolkningen af det empiriske materiale, som består af en række kvalitative interviews med udvalgte familier. Analysen peger bl.a. på to modsatrettede mekanismer i forbindelse med energiforbrug. For det første en tendens til en delvis fortsættelse af en sparevaner, som stammer fra tidligere generationers nøjsomme omgang med energi. Disse sparevaner ses dog typisk kun på felter som lys og varme, og tendensen til at spare opvejes dog af den anden mekanisme, som drejer sig om de social og kulturelle mekanismer bag energiforbrug. Energi er for de fleste et middel til at opnå social identitet gennem forbrug og aktiviteter. Det er disse fænomener, som er vigtige i den sociale omgang, som social identitet opnås i høj grad gennem en uophørlig jagt på nye forbrugsområder. Der er således forbundet en vigtig social distinktion med forskellige kategorier af forbrug og aktiviteter og for søget på at efterligne andre samfundsklassers forbrug er centralt i udviklingen af nye forbrugsmåder med et direkte eller indirekte energiforbrug til følge
Resultater
For det første en gennemgang af udviklingen i energiforbruget i dansk og internationalt perspektiv, set i relation til et overordnet livsstilsbegreb, hvor begrebet anvendes til at karakterisere en generel samfundsudvikling. Ved denne gennemgang illustreres at det danske samfund i lighed med øvrige, vestlige specielt i efterkrigstiden har gennemgået en generel velstandsstigning, som har medført en voldsom stigning i energiforbruget. For det andet indkredses livsstilsbegrebet gennem en kritisk gennemgang af udvalgte danske, norske og svenske livsstilsstudier. Gennemgangen peger på, at anvendelsen af livsstilsbegrebet ofte er uklar, samt at der hersker manglende konsensus om begrebets indhold og operationalisering. Dertil kommer, at der ofte er tale om deskriptive studier, der kun i ringe omfang behandler bagvedliggende faktorer til et energiforbrug. Herefter foretages en teoretisk diskussion af livsstilsbegrebets indhold inden for sociologisk teori. På baggrund af diskussionenanvendes i afhandlingen et livsstilsbegreb, som lægger vægt på det kollektive og identitetsmæssige aspekt ved livsstil. Dette begreb anvendes herefter som analytisk værktøj i tolkningen af det empiriske materiale, som består af en række kvalitative interviews med udvalgte familier. Analysen peger bl.a. på to modsatrettede mekanismer i forbindelse med energiforbrug. For det første en tendens til en delvis fortsættelse af en sparevaner, som stammer fra tidligere generationers nøjsomme omgang med energi. Disse sparevaner ses dog typisk kun på felter som lys og varme, og tendensen til at spare opvejes dog af den anden mekanisme, som drejer sig om de social og kulturelle mekanismer bag energiforbrug. Energi er for de fleste et middel til at opnå social identitet gennem forbrug og aktiviteter. Det er disse fænomener, som er vigtige i den sociale omgang, som social identitet opnås i høj grad gennem en uophørlig jagt på nye forbrugsområder. Der er således forbundet en vigtig social distinktion med forskellige kategorier af forbrug og aktiviteter og for søget på at efterligne andre samfundsklassers forbrug er centralt i udviklingen af nye forbrugsmåder med et direkte eller indirekte energiforbrug til følge
