Loftsystem til hybrid køling af kontorbyggeri med dynamiske facader

Projektet udvikler et køle- og ventilationsloft til hybrid køling af kontorbyggeri. Hybridløsningen omfatter mekanisk ventilation og køling, der udbygges med naturlig ventilation og køling og er orienteret mod både renovering og nybyg, specielt indenfor kontorbyggeri men også bygninger til undervisning.
Få 75 % færre timer med overophedning af lokaler med hybridventilation.
Projektbeskrivelse
Projektet udvikler et køle- og ventilationsloft til hybrid køling af kontorbyggeri. Hybridløsningen omfatter mekanisk ventilation og køling, der udbygges med naturlig ventilation og køling og er orienteret mod både renovering og nybyg, specielt indenfor kontorbyggeri men også bygninger til undervisning. Systemopbygningen, skal sikre balance mellem mekanisk og naturlig ventilation og styringen af luftmængder- og hastigheder skal tilpasses standardkomponenter og CTS / IBI systemer. Der foretages facadeintegrerede dynamiske luftindtag og der skal anvendes induktionsarmaturer til den hybride ventilation. Endelig udvikles et dimensioneringsprogram med projekteringsvejledning til hybridløsningerne.
Resultater

Projektet dokumenterer, at hybridventilation med fordel kan anvendes ved lavere udetemperaturer uden at skabe trækgener. Ved at anvende hybridventilation fremfor traditionel mekanisk ventilation kan der opnås op til 24 % i elbesparelse til ventilation, og 75 % færre timer med overophedning af lokalet. 

Hybridventilationen som er udviklet i projektet er en kombination af naturlig og mekanisk ventilation. Den kombineres med JS ventilations eksisterende produkt 'Cool Ceiling', hvor friskluftindtaget placeres over nedhængt loft. Herved suges der ikke kolderes udeluft ind direkte via. fx et vindue og det reducerer trækgener for personer i nærheden. Udeluften suges derimod ind over nedhængt loft og afgiver end el af kulden via stråling gennem loftet, og når luften blæses ind i lokalet har den fået en højere temperatur. Det er også muligt at filtrerer luften inden til tilføres bygningen, hvilket er en klar fordel i forhold til vinduesudluftning. 

I forbindelse med projektet er der udviklet:

  • Dynamiske luftindtag via facader.
  • Systemopbygning, som sikrer balance mellem den mekaniske og naturlige ventilation. 
  • Software til styring af ventilationsplatform i forhold til luftmængder og lufthastigheder.
  • Dimensioneringsprogram (tiltænkt at det anvendes af JS ventilation).
  • Projekteringsvejledning til hybridløsninger - både på rum- og bygningsniveau ved forskellige bygnings- og facadeudformninger.

Der er udført fuldskalamålinger i Teknologisk Instituts Energy Flex Office, som fastslår at konceptet virker efter hensigten. Konvertering fra ren mekanisk ventilation til etablering af hybridventilation kan ske uden afgørende indeklimamæssige forringelser ved at ventilationen styres korrekt. 

Det kan forventes at meromkostningen ved etablering af hybridventilation vil kunne dækkes alene af den opnået energibesparelse. Det forventes også at brugerne vil opleve en væsentlig forbedering af indeklimaet, som er svær at prissætte. 

Der er i forbindelse med projektet gennemført en demonstration på Damhus Skole, hvor løsningen er installeret i et klasselokale. Denne demo har eftervis det forventede potentiale, og at klasseværelset med hybridventilationen havde et signifikant bedre termisk indeklima. 

Projektet forventer at hybridløsningen og værktøjet vil blive anvendt i forbindelse med kommunernes massive investeringer i skoler og ved renovering eller nybyggeri af kontorer. Resultaterne er også interessante for hospitaler og universiteter og virksomheder, hvor der anvendes ventilation og nedhængte lofter. 

Key figures

Periode:
2016 - 2018
Bevillingsår:
2016
Egen finansiering:
0,76 mio.
Støttebeløb:
1,00 mio.
Støtteprocent:
57 %
Projektbudget:
1,76 mio.

Kategori

Program
ELFORSK
Fælles overordnet teknologiområde
Energieffektivitet
Projekttype
Udvikling
Journalnummer
ELFORSK 348-032

Deltagere

JS VENTILATION A/S (Main Responsible)
Partner og Økonomi
Partner Tilskud Eget bidrag
Teknologisk Institut

Energiforskning.dk - en fælles informationsportal for energiteknologiske forsknings- og udviklingsprogrammer.

Logo innovationsfonden
Logo for EUDP
Logo for elforsk