Maabjerg Energikoncept

Maabjerg Energy Concept - MEC – er visionen om at realisere en samlet bæredygtig energiløsning baseret på lokale og CO2 neutrale råvarer. Formålet er at samtænke flere energiteknologier i et helhedsorienteret systemkoncept, hvor synergien mellem de enkelte løsninger udnyttes optimalt og med stor effektivitet, gennem nyttiggørelse og afbalancering af energi- og massestrømmene mellem enkeltanlæggene.
Projektet har gennemført analysefasen og modnings-og afklaringsfase 1 med de 10 arbejdspakker indenfor bioethanol, kraftvarme, biogas, biogasopgradering og affaldsbehandling samt de 2 tværgående arbejdspakker indenfor projektledelse og kommunikation.
Projektbeskrivelse

Maabjerg Energy Concept - MEC - er visionen om at realisere en samlet bæredygtig energiløsning baseret på lokale og CO2 neutrale råvarer ved anvendelse af de seneste nye teknologier. Projektets formål er at samtænke flere energi-(forsynings)-formål i et helhedsorienteret systemkoncept, hvor synergien mellem de enkelte løsninger udnyttes optimalt og med stor effektivitet, gennem nyttiggørelse og afbalancering af energistrømmene mellem enkeltanlæggene. Konceptet tilfredsstiller flere formål: der produceres varme og el, der produceres biogas og ransportbrændstof, og endelig udnyttes produktionen til at afbalancere overskudsproduktionen fra vindmøller i elforsyningen. Der produceres 2. generation bioethanol baseret på halm. Restmængderne fra bioethanolproduktionen, som består af lignin og melasse udnyttes til energifremstilling. Ligninen anvendes til produktion af damp (og el) på kraftvarmeanlægget, og melassen anvendes til at producere biogas på biogasanlægget. Det lokale husholdningsaffald bearbejdes ved hjælp af renescience teknologien, der via enzymbehandling opdeler affaldet i en biovæske som anvendes til produktion af biogas og en fast del, der efter frasortering af genanvendeligt indhold, anvendes til produktion af varme og el. Den faste del er lagerstabil og kan derfor anvendes når der er behov herfor. Den biogas som ikke kan anvendes i processen og lokalt, opgraderes til naturgaskvalitet (VE-gas) ved hjælp af brint, som produceres på basis af ''overløbsstrøm fra vindmøller'', eller anden metode. Den såkaldte VE-gas distriberes i naturgasnettet, der herved også kommer til at fungere som ''balancelager'' for vindmøllestrøm. For at optimere klima og miljøaspektet i projektet udformes de kedelanlæg som anvendes til at forbrænde fiberen fra biogasanlægget og ligninen fra ethanolproduktionen, så de heri værende næringsstoffer opsamles og udnyttes. Her er specielt fosforudnyttelsen helt essentiel, da dette grundstof globalt har meget stor betydning.

Resultater

Arbejdet er mundet ud i tekniske feasibilityanalyser for hvert af de 5 faglige hovedområder. Hver af feasibilityanalyserne fastlægger den kombination af teknologi, energistrømme og materialestrømme, der gør det pågældende anlæg i stand til at levere det ønskede output.

I MEC forretningsplanen er delanalyserne blevet sammenkoblede til det samlede MEC koncept og suppleret med investeringsanalyse, driftsøkonomisk analyse, finansieringsmodel, koncernregnskabsmodel og samfundsøkonomisk analyse.

Projektet har således nået såvel de faglige som de kommercielle milepæle.

Projektets resultater viser, at det er muligt at opnå de ønskede synergier mellem, i første række, bioethanolanlægget og biogasanlægget, og i anden ,række bioethanolanlægget og kraftvarmeværket. Dette sikre, at konceptets idé om produktion af el, varme, ethanol og VE-gas på basis af biomasse restprodukter kan realiseres på en økonomisk rentabel måde. Affaldsbehandling kan samtidig med fordel tilkobles i en senere fase.

Det samlede raffinaderikoncept i MEC er således i stand til at opnå en procesenergieffektivitet på 99 % primært som følge af udnyttelse af restprodukterne C5 melasse og lignin, i henholdsvis biogasanlægget og kaftvarmeværket og udnyttelse af spilvand fra inddampning af halm i bioethanolanlægget i det lokale fjernvarmenet.

Teknologisk set er projektets hovedresultater derfor en bekræftelse af antagelsen bag MEC nemlig, at selve sammenkoblingen af de allerede udviklede teknologier indenfor 2 G ethanolproduktion, biogasproduktion inklusive opgradering og kraftvarmeproduktion inklusiv affaldsbehandling til et samlet bioraffinaderi, giver langt større energieffektivitet og økonomisk rentabilitet end hidtidige stand alone løsninger, for biomasse baseret energiproduktion.
De fire vigtigste teknologiske delresultater er:

  • Leverance af C5 melasse fra bioethanolanlægget til biogasanlægget, der øger biogasproduktionen med en faktor 5 som følge af overgang fra mesofil til termofil drift.
  • Afsætningssikkerhed for bioethanolanlæggets to restprodukter C5 melasse og lignin, der indebærer en markedsgørelse og værdiforøgelse af disse to biomasse residualprodukter.
  • Opgradering af biogas til VE gas, der gør det muligt at nyttiggøre den forøgede gasmængde i naturgasnettet og derved kobler biogasanlægget op på et nationalt distributionsnet.
  • Anvendelsen af spildvarmen fra inddampningen af halm til fjernvarme via sammenkoblingen med det lokale fjernvarmenet, der sikrer den høje energieffektivitet på 99 % for hele raffinaderiet.

Disse resultater er vigtige, fordi bioraffinaderi konceptet kan skabe et gennembrud for øget anvendelse af biomasse restprodukter i energiproduktionen og her ikke mindst transportsektoren, der hidtil har været hæmmet af lav energieffektivitet og dårlig økonomisk rentabilitet.

Key figures

Periode:
2012 - 2014
Bevillingsår:
2011
Egen finansiering:
25,32 mio.
Støttebeløb:
9,79 mio.
Støtteprocent:
28 %
Projektbudget:
35,11 mio.

Kategori

Oprindelig title
Maabjerg Energy Concept
Program
EUDP
Fælles overordnet teknologiområde
Bio og affald
Projekttype
Udvikling
Journalnummer
64011-0368

Deltagere

Vestforsyning A/S (Main Responsible)
Partner og Økonomi
Partner Tilskud Eget bidrag
Vestforsyning A/S 6.55 mio. 19.66 mio.
PLAN & PROJEKT A/S 1.40 mio. 1.71 mio.
Struer Forsyning 0.89 mio. 1.09 mio.
Ørsted A/S 0.13 mio. 0.38 mio.
Maabjerg Bioenergy A/S 0.44 mio. 1.33 mio.
Nomi I/S 0.39 mio. 1.16 mio.

Kontakt

Kontakperson
Udby, Jørgen
Adresse

Vestforsyning A/S. Udviklingsafdelingen, Nupark 51, DK-7500 Holstebro
Tel. 96127300 , Fax 96127301
Email: vestforsyning@vestforsyning.dk Website: www.vestforsyning.dk

Partnere: Plan & Projekt A/S; Struer Forsyning A/S; DONG Energy A/S; Maabjerg Bio Energi A/S; nomi I/S

Energiforskning.dk - en fælles informationsportal for energiteknologiske forsknings- og udviklingsprogrammer.

Logo innovationsfonden
Logo for EUDP
Logo for elforsk