Metanemission fra danske biogasanlæg

Tab af metan fra biogasanlæg fører til udsendelse af drivhusgasser. Tabet har derfor klimamæssige konsekvenser og reducerer effektiviteten og udbyttet af biogasproduktionen. Formålet med dette projekt er at reducere udslippet af metan og fremme anlæggenes økonomi ved at udvikle en operationel metode til at identificere og kvantificere tabet.
Projektbeskrivelse

Formålet med biogasproduktion er at omsætte energiindholdet i organiske biomasser til metan (biogas). Biogassen bliver efterfølgende udnyttet til produktion af grøn energi, primært i form af el og varme. Den producerede biogas substituerer derfor brugen af fossile energikilder som olie, kul og naturgas, hvilket reducerer udsendelsen af drivhusgassen CO2. Undersøgelser har imidlertid vist, at der tabes metan fra biogasanlæggene i forbindelse med biogassens produktion og lagring. Tabet af metan bidrager til den globale opvarmning, da metan er en aktiv drivhusgas med et klimaaftryk, der er 21 gange højere end CO2. Metantabet modvirker derfor delvist biogasproduktionens positive klimaeffekt, ligesom tabet reducerer effektiviteten i biogasproduktionen og dermed anlæggenes økonomiske udbytte. Formålet med projektet er derfor at begrænse tabet af metan fra biogasanlæg ved at udvikle en operationel metode til at identificere og kvantificere metanlækager på biogasanlæg. Metoden vil blive søgt udviklet således, at den kan indgå i en periodisk vedligeholdelseplan med henblik på at reducere tab af metan fra biogasanlæg.

Økonomital er opdateret på baggrund af slutregnskab.

Key figures

Periode:
2013 - 2015
Bevillingsår:
2013
Egen finansiering:
1,63 mio.
Støttebeløb:
2,37 mio.
Støtteprocent:
59 %
Projektbudget:
3,99 mio.

Deltagere

AGROTECH A/S (Main Responsible)
Partner og Økonomi
Partner Tilskud Eget bidrag
DANSK GASTEKNISK CENTER A/S

Kontakt

Kontakperson
Martin Nørregaard Hansen
Adresse
Agro Food Park 15, 8200 Århus N, +45 87 43 84 29

Energiforskning.dk - en fælles informationsportal for energiteknologiske forsknings- og udviklingsprogrammer.

Logo innovationsfonden
Logo for EUDP
Logo for elforsk