Mikrokraftvarmeanlæg uafhængig af forsyningsnettet
Projektet bygger videre på de lovende resultater fra projektet 'Dansk mikrokraftvarme baseret på brændselsceller', hvor betragtelige reduktioner i pris og størrelse samt stor forbedring af effektiviteten blev opnået for IRD's brintfyrede 1,5-kW's mikrokraftvarmeanlæg med lavtemperaturpolymerbrændselsceller (LT-PEMFC).
Trods disse landvindinger er systemet stadig for dyrt til et kommercielt gennembrud, og formålet med dette projekt er derfor at bringe teknologien over 'dødens dal', hvilket sker ved videreudvikling og demonstration af produktet. Projektet omfatter udviklingsaktiviteter rettet mod prisreduktion med samtidig fastholdelse af den høje effektivitet samt forlængelse af holdbarheden.
Resultatet af projektet vil være et demonstreret 1-kW's LT-PEMFC kraftvarmeanlæg, som er konkurrencedygtigt med andre tilgængelige brændselscellebaserede kraftvarmeløsninger. Brændselscellesystemet sammenbygges med en mikroelektrolysator, så der skabes et selvforsynende system, der er ideelt til husstande i områder uden fjernvarme eller naturgas.
Målene for det samlede brændselscelle/elektrolyse-anlæg er en pris under 60.000 kr. og en levetid på mindst 20.000 driftstimer i 2016. Det udviklede produkt er dermed klart billigere, mere pålideligt og mere holdbart end nuvarende mikrokraftvarmeløsninger, og IRD forventer derfor at kunne sælge og installere det selvforsynende anlæg, som vil være forberedt til smart grid, på kommerciel basis fra 2017.
Det overordnede projektmål var, at udvikle og afprøve en ny generation af IRDs 1 kW mikrokraftvarme (μCHP) enhed baseret på lav temperatur PEM brændselsceller (LT-PEMFC ). Enheden skulle være mere robust, have længere levetid og være væsentligt billigere end tidligere μCHP versioner. Gode resultater er opnået eg. 28 enheder af den udviklede μCHP er blevet testet enten i laboratoriet eller hos rigtige slutbrugere (enkelt familie husstande), samlet er opnået mere end 85.000 akkumulerede testtimer. Levetidspotentialet i den nye μCHP er øget betragteligt i forhold til tidligere versioner; levetid på mere end 11,000 timer er
demonstreret. Den opnåede kostreduktion af μCHPen er 36% meget tæt på projektmålet på 40%.
Key figures
Kategori
Dokumenter
Deltagere
Partner | Tilskud | Eget bidrag |
---|---|---|
IRD Fuel Cells A/S | 7.33 mio. | 4.89 mio. |
SEAS-NVE STRØMMEN A/S | 0.09 mio. | 0.14 mio. |
TRE-FOR Enterprise A/S | 0.72 mio. | 1.08 mio. |
AVL GmbH | 0.94 mio. | 1.95 mio. |
Kontakt
IRD Fuel Cells A/S. R&D
Kullinggade 31
DK-5700 Svendborg
www.ird.dk
Grahl-Madsen, Laila , 63633000, info@ird.dk
Øvr. Partnere: SEAS-NVE Holding A/S; TRE-FOR Enterprise A/S