Miljørigtig design og genanvendelse af vindmøller

Afdelingen for Systemanalyse
Projektets formål var at: 1) Analysere vindmøllers miljøbelastning i fremstillings- og nedrivningsfaserne på langt sigt. 2) Opstille samfundsmæssige anbefalinger vedrørende demontering, genanvendelse og affaldshåndtering af eksisterende og fremtidige vindmølle koncepter og vindmøllekomponenter. 3) Bidrage til metodeudviklingen vedrørende LCA.
Projektbeskrivelse
Projektets formål er at: 1) analysere vindmøllers miljøbelastning i fremstillings- og nedrivningsfaserne på langt sigt. 2) opstille samfundsmæssige anbefalinger vedrørende demontering, genanvendelse og affaldshåndtering af eksisterende og fremtidige vindmøllekoncepter og vindmøllekomponenter. 3) bidrage til metodeudviklingen vedrørende LCA - dels med henblik på udpegning af eksperter og information og dels med henblik på langtsigtede perspektiver. Projektet vil basere sig dels på analyser af vindmøllers miljøeffekter gennem en livscyklusvurdering med fokus på fremstillings- og nedrivningsfaserne og dels på analyser af langsigtede problemstillinger gennem metoder for teknologisk fremsyn. Projektet omfatter tre hoved elementer: 1) Metodeudvikling for analyse af mulighederne for reduktion af de miljømæssige effekter samt mulighederne for genanvendelse og affaldshåndtering. 2) Sammenligning af koncepter og langtidsudvikling af vindmølleteknologi frem til 2030 samt forhold ved disse møllers dekommissionering i perioden 2040 - 2060. 3) Opstilling af anbefalinger
Resultater

Projektet er blevet gennemført i koordination med EFP2000 projektet 'Livscyklusvurdering (LCA) af vindmøller - Analyse af muligheder for produktrettet miljøoptimering' og PSO projektet 'LCA og Vindmøller', der begge gennemføres af TechWise A/S og Vestas Wind Systems A/S. Projektets væsentligste resultater er følgende: 1) Der er udviklet en metode for analyse af mulige miljømæssige belastninger af fremtidig vindmølleteknologi. Specielt er der opstillet en model for udpegning af dels de mest kritiske teknologiske felter i denne sammenhæng og dels af informationskilder og eksperter med kompetence på disse felter. 2) Der er udført vurderinger af fremtidens vindmølleteknologi. Her afveg projektet lidt fra de oprindelige planer, idet det viste sig mere vanskeligt end forudset at få et ekspertpanel til opstille få betydelige drivende faktorer for en fremtidige udvikling. Panelet udpegede en lang række betydende faktorer. Ekspertgruppens vurderinger blev ydermere justeret igennem en mini-Delphi spørgeskemaundersøgelse. Projektet har udpeget nogle langsigtede miljømæssige forhold af vindkraft samt peget mulige løsninger. 3) Der er opstille nogle anbefalinger for imødegåelse af vindmøllers miljøbelastning i fremstillings- og nedrivningsfaserne på langt sigt: a) fortsat arbejde mod en eliminering af miljøbelastningen fra fiberkompositter i vingerne og nacelleinddækning b) fortsat fokus på de hvide pletter i LCA redegørelserne c) overvejelser om organisatoriske forhold for fremtidig håndtering af demontering, genanvendelse og affaldshåndtering: Afklaring og fordeling af ansvar, model for samarbejde mellem aktører. 4) Endelig har projektet bidraget til at der er indledt forberedelser til at udarbejde en IEA rekommandation på området

Key figures

Periode:
2000 - 2002
Bevillingsår:
2000
Egen finansiering:
0,48 mio.
Støttebeløb:
0,57 mio.
Støtteprocent:
54 %
Projektbudget:
1,04 mio.

Kategori

Oprindelig title
Miljørigtig design og genanvendelse af vindmøller
Program
EFP
Fælles overordnet teknologiområde
Vind
Projekttype
Analyse
Journalnummer
1363/00-0023

Deltagere

Danmarks Tekniske Universitet (DTU) (Main Responsible)
Partner og Økonomi
Partner Tilskud Eget bidrag
No entries available.

Kontakt

Kontakperson
Dannemand Andersen, Per
Adresse
Forskningscenter Risø. Afdeling for Systemanalyse
P.O. Box 49
DK-4000 Roskilde, Denmark
Dannemand Andersen, Per (programleder), 46775100,
Øvr. Partnere: Elsamprojekt A/S

Energiforskning.dk - en fælles informationsportal for energiteknologiske forsknings- og udviklingsprogrammer.

Logo innovationsfonden
Logo for EUDP
Logo for elforsk