Muliggørelse af brug af fibertov i kranløsninger til høje vindmøller
Udmattelse af fibertov i kran applikationer er ikke veletableret, hvorfor omfattende testarbejde er nødvendigt. Hovedformålet med dette projekt er at udvikle en teoretisk metode til at designe et spilsystem for fibertov i kran applikationer.
I dette projekt vil Liftra ApS (Liftra), Dynamica Ropes ApS (Dynamica) og Aalborg Universitet (AAU) muliggøre brug af fibertov i kranløsninger til høje vindmøller. Liftras Self-Hoisting kraner kan I dag operere med fuld kapacitet på vindmøller op til 140 meter (fra jorden til nacellen), og op til 170 meter ved reduceret kapacitet. Disse højdebegrænsninger er udelukkende relateret til vægten af de stålwirer der bruges i kransystemet. Ved at muliggøre brug af fibertov, der er et meget lettere alternativ end traditionelle stålwirer, vil Liftras kransystemer være i stand til at operere ved fuld kapacitet på vindmøller over 200 meter. Det er imidlertid ikke muligt at anvende fibertov i dag, da der er utilstrækkelig viden omkring sikkerhedsfaktorer og udmattelse i fibertov generelt or kran systemer. Nyere retningslinjer anbefaler en sikkerhedsfaktor på 3 efter brug af fibertov, men det er uklart hvilken sikkerhedsfaktor der er påkrævet til start for at sikre dette, da udmattelse i fibertov ikke kan udregnes. Dette projekt tilstræber at løse denne problemstilling ved at forske i anvendelsen af fibertov til kranløsninger, og dermed gøre det muligt at udregning af udmattelse i fibertov samt sikkerhedsfaktor efter endt brug. Projektet vil til slut demonstrere anvendelsen af fibertov og machine learning monitoreringssystemet integreret i en af Liftras kranløsninger.
Key figures
Kategori
Deltagere
Partner | Tilskud | Eget bidrag |
---|---|---|
LIFTRA ApS | 3.34 mio. | 2.61 mio. |
Dynamica Ropes ApS | 2.83 mio. | 1.76 mio. |
Aalborg Universitet (Fredrik Bajers Vej) | 3.40 mio. | 0.38 mio. |
Kontakt
Stationsmestervej 81
9200 Aalborg SV
Tlf.: 22446916