NomiGas - Novel microbiological platform for optimization of biogas production

Der etableres en mikrobiologisk platform med de nyeste metoder indenfor systemmikrobiologi til opbygning af viden om de mikrobielle samfund til sikring af en høj og stabil gasproduktion. Der fokuseres på optimering af biogasproduktion fra husdyrgødning, plantefibre, spildevandsslam og fødevareaffald, bl.a. via bedre forbehandling af substraterne.

Projektbeskrivelse

Vi vil etablere en videnskabelig og ingeniørmæssig platform omfattende vigtige danske aktører og udenlandske eksperter for at sikre en øget produktion af biogas (metan) i Danmark. Større produktion er en forudsætning for at opfylde regeringens målsætning om en 100 % bæredygtig energiforsyning i 2050. For at kunne opfylde dette ambitiøse mål, skal mange kilder udnyttes til biogas, især husdyrgødning, fødevareaffald, rester af plantebiomasse og spildevandsslam. Produktion af metan er en mikrobiologisk proces, så det er afgørende for en øget udbygning af biogasproduktionen, at man har et godt kendskab til og kan kontrollere de mikrobiologiske processer. En ny tilgang til målrettet optimering af mikrobielle samfund er muliggjort gennem de seneste års gennembrud indenfor mikrobiel økologi. Det indebærer en omfattende analyse af de mikrobielle samfunds sammensætning under forskellige driftsforhold, etablering af et katalog over de vigtigste arters genomer, og dermed en forståelse for deres funktion i de metanproducerende fødekæder, samt identifikation af indikatororganismer for god/dårlig drift. Det kan udnyttes til trouble-shooting, optimering af de mikrobielle samfund samt bedre anlægsdesign til sikring af en høj og stabil gasproduktion. Vi fokuserer på øget biogasproduktion fra husdyrgødning, plantefibre, spildevandsslam og fødevareaffald, bl.a. via en bedre forbehandling af substraterne. De industrielle partnere ser et stigende marked både nationalt og internationalt.

Key figures

Periode:
2014 - 2018
Bevillingsår:
2013
Egen finansiering:
7,14 mio.
Støttebeløb:
23,17 mio.
Støtteprocent:
76 %
Projektbudget:
30,56 mio.

Kategori

Oprindelig title
NomiGas - Novel microbiological platform for optimization of biogas production
Fælles overordnet teknologiområde
Bio og affald
Projekttype
Forskning
Journalnummer
1305-00018B

Deltagere

Aalborg Universitet (Fredrik Bajers Vej) (Main Responsible)
Partner og Økonomi
Partner Tilskud Eget bidrag
Aalborg Universitet (Fredrik Bajers Vej) 11.65 mio. 2.54 mio.
Aarhus Universitet 7.37 mio. 0.94 mio.
Danish Technological Institute 2.34 mio.
Lunds Univeritet 1.20 mio.
KRÜGER A/S 0.10 mio. 2.15 mio.
Helmholtz Centre for Environmental Research, UFZ Leipzig 0.10 mio. 0.10 mio.
Advanced Water Management Centre, The University of Queensland 0.10 mio. 0.10 mio.
University of Vienna 0.10 mio. 0.10 mio.
Maabjerg Bioenergy A/S 0.10 mio. 0.30 mio.
Billund Vand A/S 0.10 mio. 0.65 mio.
Primozone Production AB 0.26 mio.

Energiforskning.dk - en fælles informationsportal for energiteknologiske forsknings- og udviklingsprogrammer.

Logo innovationsfonden
Logo for EUDP
Logo for elforsk