Ny måde at oprense af biogas til naturgas

Formålet med projektet er at udvikle et nyt koncept til at opgradere biogas til naturgas til brug i det danske naturgasnet, ved hjælp af en elektrokemisk methanisering af det CO2 der findes i gassen. Det foreslåede koncept anslås at kunne reducere oprensningen af gassen og nedsætte energiforbruget med ca. 20 % sammenlignet med ”State of the Art”.

Projektresultaterne omkring rensning af biogas var meget positive og kan i væsentlig grad øge markedspotentialet for katalytisk opgradering af biogas, som den fine rensning af gassen åbner mulighed for.

Projektbeskrivelse

Biogas produceres i Danmark i et betydelig omfang (1,2 TWh i 2010), men gassen bliver sædvanlig vis kun brugt til lokal opvarmning og produktion af elektricitet ved hjælp forbrændingsmotorer. Problemet er at den er fuld af urenheder, som det er vanskeligt at fjerne, men også at den indeholder en stor mængde CO2.
Formålet med projektet er at udvikle et nyt koncept til at opgradere biogas til naturgas til brug i det danske naturgasnet, ved hjælp af en elektrokemisk methanisering af det CO2 der findes i gassen. Elektriciteten skal komme fra vindkraft. Det foreslåede koncept anslås at kunne reducere energiforbruget med ca. 20 % sammenlignet med ”State of the Art” i dag, hvor CO2 methaniseres med H2 fremstillet ved vandelektrolyse. Det forventes yderligere, at konceptet vil reducere behovet for rensning af den rå biogas før methaniseringen betydeligt. Udviklingen af en procedure tilpasset til denne rensning, vil være en vigtig del af projektet.” Proof of Concept” for det elektrokemiske trin vil blive demonstreret på enkelt- celleniveau. Hvis projektet har succes, vil det danne basis for en senere demonstration af et projekt i større skala. 

Resultater

Denne proces kan implementeres i en række vedvarende energikoncepter, hvor både pris og renhed af gassen er afgørende. Elplatek (projektpartner) har oplevet både national og international interesse for teknologiens rettigheder. Resultater vedrørende konverteringsteknologien af CO2 i biogas til metan indikerede at denne del af projektet, var længere fra egentlig markedsintroduktion. DTU har planer om yderligere udvikling af teknologien.

Key figures

Periode:
2016 - 2019
Bevillingsår:
2016
Egen finansiering:
1,42 mio.
Støttebeløb:
5,31 mio.
Støtteprocent:
77 %
Projektbudget:
6,87 mio.

Kategori

Program
EUDP
Fælles overordnet teknologiområde
Smart Grid og systemer
Journalnummer
64018-0033

Deltagere

DANISH POWER SYSTEMS ApS (Main Responsible)
Partner og Økonomi
Partner Tilskud Eget bidrag
No entries available.

Energiforskning.dk - en fælles informationsportal for energiteknologiske forsknings- og udviklingsprogrammer.

Logo innovationsfonden
Logo for EUDP
Logo for elforsk