Nye metoder til brændselscelleproduktion

Topsoe Fuel Cell har i dette projekt optimeret produktionen af fastoxid-brændselsceller, så der spares strøm og råvarer.
Projektbeskrivelse
Formålet med dette projekt er at fortsætte SOFC (Solid Oxide Fuel Cell) udviklingen gennem optimering af produktionsprocesser og produktion af SOFC celler og stakke. Disse celler og stakke vil udgøre det nødvendige grundlag for udviklingsaktiviteter og for etableringen af et antal test og demonstrationsaktiviteter. Produktionen vil også hjælpe med at tilvejebringe driftserfaring og reducere produktionsomkostningerne. Et andet hovedfokus for produktionen er at sikre tekniske forbedringer og pålidelighed. Det er en nødvendighed for teknologiens endelige succes, at der gennemføres test og demonstrationsprojekter under de præmarkeds forhold som vil være tilstede de næste år i de tre markedssegmenter, som Topsoe Fuel Cell retter sig imod: Distribueret elproduktion, Mikro-CHP (Combined Heating and Power) og APU (Auiliary Power Units) inkl. marine APU. Endeligt vil projektet også omfatte udviklingsaktiviteter med fokus på stak-system grænsefladen (hotbox design udvikling) samt håndtering af transienter og opstarts- og nedlukningstider, som er af særlig betydning for APU og mikro-CHP
Resultater

Der er gennem projektet opnået en bedre forståelse for brændselscelleproduktion, hvorved det er lykkedes at udvikle metoder, som gør produktionen billigere og med mindre produktionsspild.

De producerede celler er blevet anvendt i forbindelse med udvikling af stakke, som er blevet testet og anvendt til demonstration.

I projektperioden er der ligeledes udviklet en Power Core (til de varme komponenter omkring brændselscellestakken) med diesel som brændstof. Arbejdet har desuden omfattet konceptdesign af Power Core’en.

Det gasdrevne brændselscelleanlæg, som demonstreres på HC Ørsted-værket har givet gode erfaringer med bygning af brændselscellesystemer. Anlægget er sat i drift og der vil blive indhentet yderligere driftserfaringer i det fortsatte arbejde.

Projektets resultater er blevet præsenteret som en del af TOFCs præsentationer på internationale konferencer.

Key figures

Periode:
2008 - 2009
Bevillingsår:
2008
Egen finansiering:
9,91 mio.
Støttebeløb:
8,00 mio.
Støtteprocent:
45 %
Projektbudget:
17,91 mio.

Kategori

Oprindelig title
Produktion af celler og stakke til SOFC udvikling, test og demonstrationsprojekter og til SOFC hotbox design udvikling, Fase 2
Program
EUDP
Fælles overordnet teknologiområde
Brint og brændselsceller
Projekttype
Udvikling
Journalnummer
63011-0029

Dokumenter

Deltagere

HALDOR TOPSØE A/S (Main Responsible)
Partner og Økonomi
Partner Tilskud Eget bidrag
Ørsted A/S 0.12 mio. 0.18 mio.
Danmarks Tekniske Universitet (DTU) 1.94 mio. 0.81 mio.
HALDOR TOPSØE A/S 5.94 mio. 8.91 mio.

Kontakt

Kontakperson
Primdahl, Søren
Adresse
Topsoe Fuel Cell A/S
Nymøllevej 66
DK-2800 Kgs. Lyngby
www.topsoefuelcell.com
Primdahl, Søren , 45270000, spri@topsoe.dk
Øvr. Partnere: Danmarks Tekniske Universitet. Risø Nationallaboratoriet for Bæredygtig Energi (Risø DTU); DONG Energy A/S

Energiforskning.dk - en fælles informationsportal for energiteknologiske forsknings- og udviklingsprogrammer.

Logo innovationsfonden
Logo for EUDP
Logo for elforsk