Nye muligheder i ventilationstekniske systemer skaber energieffektiv luftkvalitet indendørs

Institut for Byggeri, By og Miljø
Gennem et ph.d.-studie udvikles et ventilationssystem, der gennem nye luftrensningsteknologier, sensorer og personlig ventilation skal sikre et sundt indeklima med et lavt energiforbrug. Det bedst egnede koncept undersøges i eget luftkvalitetslaboratorium og afprøves efterfølgende på forsøgspersoner i et kontorrum
Formålet med undersøgelsen er at bestemme effektiviteten af transportable luftrensere og at undersøge løsningsmetoder for anvendelse af sådanne luftrensere med det formål at reducere koncentrationen af UFPs i indeklimaet.
Projektbeskrivelse

Gennem et ph.d.-studie udvikles et ventilationssystem, der gennem nye luftrensningsteknologier, sensorer og personlig ventilation skal sikre et sundt indeklima med et lavt energiforbrug. Det bedst egnede koncept undersøges i eget luftkvalitetslaboratorium og afprøves efterfølgende på forsøgspersoner i et kontorrum

Resultater

I Danmark opholder mennesker sig en stor del at tiden indendørs. Her udsættes vi for forureninger i indeluften, hvilket skaber et vigtigt folkesundhedsproblem. Forureninger, herunder gasser og partikler, tilføres indeklimaet udefra. Forureninger kan også blive genereret indendørs ved fx madlavning, tændte stearinlys, emission fra inventar og byggematerialer. Partikler inddeles i grove, fine og ultrafine partikler (UFP) afhængig af størrelsen. Forskning har indikeret, at udsættelse for UFPs (diameter mindre end 100 nanometer (nm)) kan indvirke sundhedsskadeligt på den menneskelige krop. Almindeligvis peger forskere på, at forøget ventilation er en metode til at nedbringe koncentrationen af partikler i indeluften. Dette fører imidlertid til et øget energibehov til opvarmning af ventilationsluften og drift af ventilatorer. Derfor diskuteres også recirkulation af luft gennem transportable luftrensere. Fokusområdet for denne undersøgelse er afdækning af muligheder, anvendelsesområder og begrænsninger for at bruge recirkulation i kombination med nye luftrensningsteknologier med henblik på forbedring af indeluftkvaliteten. Formålet med undersøgelsen er at bestemme effektiviteten af transportable luftrensere og at undersøge løsningsmetoder for anvendelse af sådanne luftrensere med det formål at reducere koncentrationen af UFPs i indeklimaet.

Konklusionen er:

  • Rensningsteknologier, som genererer ozon, øger niveauet af ozon i indeluften, hvorved koncentrationen af ultrafine partikler kan øges. Partikler genereres ved reaktion mellem ozon og flygtige organiske forbindelser i rummet.
  • Fem luftrensningsteknologier er afprøvet under laboratorieforhold og i et ubenyttet kontorrum. Resultatet er, at EFF (Electrostatic Fibrous Filter) har den højeste effektivitet. EFF har lavt tryktab og derimod kortere levetid
  • I forbindelse med CFD-simulering af partikelkoncentration er det nødvendigt at tage hensyn til partiklernes størrelse. Partikler, som har en diameter mindre end 73 nm, havde et hurtigere henfald end sporgas. Dette betyder, at hvis partikler i forbindelse med CFDsimuleringer betragtes som gas, eller hvis partikler antages at være ens i størrelse, kan resultaterne afvige fra virkeligheden.
  • CFD-simuleringerne viste, at luftrenserens placering i et rum med fortrængningsventilation har minimal indflydelse på luftrenserens effektivitet.

Key figures

Periode:
2009 - 2013
Bevillingsår:
2009
Egen finansiering:
1,31 mio.
Støttebeløb:
0,91 mio.
Støtteprocent:
41 %
Projektbudget:
2,21 mio.

Kategori

Oprindelig title
Nye muligheder i ventilationstekniske systemer skaber energieffektiv luftkvalitet indendørs
Program
ELFORSK
Fælles overordnet teknologiområde
Energieffektivitet
Journalnummer
ELFORSK 341-010

Deltagere

Aalborg Universitet (Fredrik Bajers Vej) (Main Responsible)
Partner og Økonomi
Partner Tilskud Eget bidrag
No entries available.

Kontakt

Kontakperson
Afshari, Alireza
Adresse

Aalborg Universitet. Statens Byggeforskningsinstitut (SBi)
www.sbi.dk
Afshari, Alireza , 99402393, ala@sbi.dk
Øvr. Partnere: Aalborg Universitet. Institut for Byggeri og Anlæg

Email
ala@sbi.dk

Energiforskning.dk - en fælles informationsportal for energiteknologiske forsknings- og udviklingsprogrammer.

Logo innovationsfonden
Logo for EUDP
Logo for elforsk