Optimal udnyttelse af solcelle-el i énfamiliehus
Hvordan kan elektricitet produceret af et solcelleanlæg udnyttes optimalt i et enfamiliehus, så evt. overskudselektricitet lagres til senere brug i huset og først sendes på nettet, når det er mest optimalt? Det skal dette projekt gøre os klogere på:
Gennem en fuldskala-installation optimeres sammensætning, styring og drift af et solcelle -lagrings-system både teknisk, energimæssigt og økonomisk. Som noget nyt afprøves og sammenlignes flere forskellige lagringsenheder i projektet (batterier – varmepumper – lille varmelager) i et system, der opbygges i EnergyFlexHuset og forsynes med el fra solceller, og med et forbrug, der simuleres svarende til forbruget i et énfamiliehus. Installationen afprøves i fuld-skala og der opsamles data gennem ca. et år. Projektet skal bl.a. munde ud i praktiske retningslinjer og beregningsmetoder for fremtidens kommercielle energilagrings- og styringssystemer i enfamiliehuse.
Projektet har vist, at det ikke er uden vanskeligheder at indføre ny og avanceret teknologi i husholdningen. I det aktuelle tilfælde blev målene i projektet i det store hele nået, men der kom måske lidt overraskende resultater ud af det. Forsøget med varmepumpen viste for eksempel, at det ikke var så let at gemme energi i form af varmt vand som forventet, men det har efterfølgende vist sig, at der findes andre varmepumper/beholdere på markedet, som er bedre egnede til dette.
Forsøget med det første batterisystem viste en fremragende funktion af selve batteriet, men en mere tvivlsom funktion af inverteren. Det er muligt, at en mere optimal dimensi-onering kunne have rykket billedet i en mere positiv retning, men man kan alligevel konkludere, at det er uhyre vigtigt, at der ikke er for store tab i effektelektronikken i de lange perioder, hvor systemet kører med lav belastning eller er i standby-mode.
Forsøget med det andet batterisystem viste, at det var vanskeligt overhovedet at få adgang til produkter med fuld dokumentation og funktionsduelighed i forhold til li-batterier. Det viste sig også, at forbruget ikke bare er et spørgsmål om effekt, men også reaktive og harmoniske strømme, som kan give anledning til alvorlig fejlmåling.
De temmelig lave cyklus-virkningsgrader, der er målt på begge systemer, stiller et alvorligt spørgsmålstegn ved hvor energirigtigt det i praksis er at gemme egen solcellestrøm til senere forbrug. Kun om vinteren vil tabet til dels komme bygningen til gode. Endvidere vil økonomien blive forringet med 20 - 30 % i forhold til de idealiserede regnestykker, der figurerer fra forskellig side. Der er således god grund til nærmere at undersøge andre og lignende hybridinvertere end de i projektet benyttede, så forbrugere og forhandlere kan blive bedre i stand til at træffe de rette beslutninger.
Baseret på projektets erfaringer samt et grundigt tysk studie kan man opstille følgende anbefalinger for energilagre sammen med solcelleanlæg:
- En teknisk og økonomisk fornuftig batteristørrelse er på cirka 1 kWh effektivt bat-terilager pr. kW installeret PV-effekt
- Alternativt kan batteriet dimensioneres til at dække natforbruget af el, hvis dette er kendt
- AC/DC-batterikonverter op til 3,6 kW er tilstrækkelig i 6 kW PV-anlæg, hvis det er en enfaset type (billigst, men ikke optimal for afregningsgruppe 4)
- En trefaset batterikonverter er at foretrække, især til større anlæg og gerne ved afregningsgruppe 2
- Simple strømtænger er ikke så velegnede som ægte energimålere, når det gælder om at minimere import/eksport fra solcelleanlæg til nettet
- Termiske energilagre skal vælges og driftes med omhu
Key figures
Kategori
Deltagere
| Partner | Tilskud | Eget bidrag |
|---|---|---|
| GAIA SOLAR A/S | ||
| Lithium Balance A/S |
