Optimering af den kolde del af kedlen ved fyring med gas/flis

Projektet vedrørende 'Optimering af den kolde del af kedlen ved fyring med gas/flis' tager udgangspunkt i den planlagte ombygning af Herning Kraftvarmeværk til fyring med gas/flis.
Resultater

I kedelanlæg, der udnytter gas og/eller flis, vil røggassens indhold af vanddamp være forholdsvis stor. Disse anlæg rummer derfor et stort potentiale for yderligere energiudnyttelse ved kondensation, hvorved anlæggets totalvirkningsgrad og miljømæssige fordele kan forøges. Med baggrund i data for et kommende flis-/gasfyret Herningværk redegør undersøgelsen nærmere for kondensering af vanddamp i kedlens kolde ende og om hvordan den indvundne varmeeffekt kan udnyttes til øget fjernvarmeproduktion med øget totalvirkning til følge. Herningværket er atypisk med hensyn til fjernvarmeproduktion i forhold til maksimallast og der er derfor behandlet to alternativer. Det ene alternativ, hvor der er begrænsninger svarende til det faktiske fjernvarme aftag i dag og et andet, hvor fjernvarmebegrænsningen ikke får indflydelse. Der er gennemregnet en række koblings- og løsningsforslag i forskellige driftssituationer. Herningværket er anvendt som regneeksempel i følgende koblinger: Vasketårn med integreret quencher, vasketårn med køleanlæg, vasketårn med direkte køling, røggaskøler efterfulgt af vasketårn, vasketårn med opfugtning af forbrændingsluften. Den generelle konklusion, der kan uddrages af de gennemførte termodynamiske beregninger er, at den mulige merproduktion af fjernvarme er knyttet til kondenseringsanlæggets indgangstilstand, fjernvarmereturtemperaturen og ikke til typen af kondenseringsanlæg eller de forskellige koblingsmuligheder og varianter. De samfundsøkonomiske perspektiver i forbindelse med udkondensering af vanddamp i røggas, især fra forbrænding af naturgas, flis og andre våde brændsler, der giver et stort vandindhold i røggassen, vil være af væsentlig betydning. Det er en forudsætning, at den ekstra energi, der produceres ved kondenseringen, skal kunne afsættes i et fjernvarmesystem eller kunne nyttiggøres på anden vis, for at udkondenseringen skal kunne vær attraktiv

Key figures

Periode:
1999 - 0
Bevillingsår:
1999
Egen finansiering:
0,00 mio.
Støttebeløb:
0,20 mio.
Støtteprocent:
100 %
Projektbudget:
0,20 mio.

Kategori

Oprindelig title
Optimering af den kolde del af kedlen ved fyring med gas/flis
Program
ForskEL
Fælles overordnet teknologiområde
Bio og affald
Journalnummer
3325

Deltagere

Energinet (Main Responsible)
Partner og Økonomi
Partner Tilskud Eget bidrag
No entries available.

Kontakt

Kontakperson
Adresse
Elsam A/S
Overgade 45
DK-7000 Fredericia, Denmark
, 76222000, elsam@elsam.com
Øvr. Partnere: Tech-wise A/S

Energiforskning.dk - en fælles informationsportal for energiteknologiske forsknings- og udviklingsprogrammer.

Logo innovationsfonden
Logo for EUDP
Logo for elforsk