Optimering af logistik fra mark til kraftværk

Det er besluttet - som led i forberedelsen til at designe biomassefyrede kraftværksanlæg - at afprøve en Niro 4000-affaldsneddeler til oprivning af Hesston-baller.
Resultater

Det er besluttet - som led i forberedelsen til at designe biomassefyrede kraftværksanlæg - at afprøve en Niro 4000-affaldsneddeler til oprivning af Hesston-baller. Nim 4000 er en videreudvikling af de Nim 1500. der er anvendt på Studstrupværkets tilsatsfyringsanlæg. Nim-maskinerne blev - på baggrund af et feasibilitystudie - i sin tid valgt som de mest kosteffektive maskiner til neddeling af Hesston-baller. Der er ikke i den mellemliggende tid fremkommet altemative muligheder. Det blev derfor fundet interessant at undersøge, om den forbedring, med hensyn til affaldsneddeling, der er sket fra Niro 1500 til 4000, også har betydet en forbedring af evnen til at neddele halm. Forsøg med maskinen uden underknive viser, at maskinen har en meget stor kapacitet (30 tons/time) og et lavt effektforbrug. Produktet er klumpet og ikke særligt homogent og med en massefylde på ca. 30 kg/m3. Produktet egner sig ikke umiddelbart til tilsatsfyring, men kan være udmærket til indfyring i separat biokedel. Forsøg med maskinen med underknive viser, at maskinen har en kapacitet på op til 8 tons/time på trods af meget slidte, almindelige affaldsknivaksler. Det er derfor sandsynligt, at en maskine med specielt udformede halmaksler vil have en væsentlig højere kapacitet. Der vil formodentlig kunne opnås en stabil kapacitet på 10 tons/time. Kapaciteten er klart bedre end på de Nim 1500, som står på Strudstrupværket's halmtilsatsfyringsanlægget. Niro 1500-maskinerne blev testet til at kunne levere 5 tons/time, men kører reelt bedst ved 4-4,5 tons/time. Forsøg med Alfax-grøntsnitter viser, at Alfax-snitteren kan være et alternativ til hammermøller, når halmen skal neddeles til anvendelse ved tilsatsfyring. Konceptet er dog ikke færdigudviklet, og det er ikke en maskine, man umiddelbart kan købe. I tilfælde af, at fremtiden hedder tllsatsfyring, bør investering og driftsomkostninger underøges nærmere i et feasibility-studie og sammenlignes med en traditionel hammermøller

Key figures

Periode:
2000 - 2002
Bevillingsår:
2000
Egen finansiering:
0,00 mio.
Støttebeløb:
0,90 mio.
Støtteprocent:
0 %
Projektbudget:
0,00 mio.

Kategori

Oprindelig title
Optimering af logistik fra mark til kraftværk
Program
ForskEL
Fælles overordnet teknologiområde
Bio og affald
Journalnummer
3337

Deltagere

Energinet (Main Responsible)
Partner og Økonomi
Partner Tilskud Eget bidrag
No entries available.

Energiforskning.dk - en fælles informationsportal for energiteknologiske forsknings- og udviklingsprogrammer.

Logo innovationsfonden
Logo for EUDP
Logo for elforsk