Proces- og energieffektivisering med dynamisk simulering

Dette projekt har haft som formål at udvikle nye systemer, værktøjer og metoder, der kan anvendes til at effektivisere energiforbruget i industrielle virksomheder.

Projektet er gennemført som et ”forprojekt”, der har haft til formål at demonstrere realiserbarheden og potentialet ved et senere ”full scale projektet”, som ønskes gennemført efterfølgende. I det gennemførte forprojekt, som er forløbet i perioden 2014 til foråret 2015 er der først og fremmest arbejdet med analyse i casevirksomhed, udvikling af modeller og optimeringsværktøj, som efterfølgende er anvendt og afprøvet i casevirksomheden.

Der er opnået mange resultater og erfaringer i denne periode, hvilket vi vil prøve at beskrive i denne rapport. Det overordnede formål med projektet har været at udvikle nye systemer og værktøjer, der skal løse følgende 3 centrale udfordringer, der har stor indflydelse på et unødvendigt ”overforbrug” af energi ifm. produktion i virksomhederne.

1) I forbindelse med produktionens og anlæggenes dimensionering og etablering mangler der værktøjer og systemer, som kan simulere og konsekvensvurdere den fremtidige drifts for derigennem at fastlægge det optimale match mellem produktionsstyring og energistyring. Alt for ofte ser vi i dag at produktions- og energitekniske anlæg dimensioneres efter forventede spidsbelastninger, hvilket fører til et for stort tomgangsforbrug og en samlet set dårlig udnyttelse på op mod 30-35%. Der er et stort effektiviseringspotentiale forbundet med at dimensionere energiforbruget i overensstemmelse med det reelle procesforbrug gennem anvendelse af en mere ”intelligent” styring.

2) Produktionens drift, økonomi og ledelse i øvrigt er i dag placeret hos fabriksledelsen mens ansvaret for anlægsteknik og energisystemer typisk er placeret i den tekniske afdeling. Der er et stort potentiale forbundet med at udvikle simuleringsmodeller, der på en brugervenlig og overskuelig måde kan visualisere produktionens forbrugs- og energirelaterede omkostninger i sammenhæng med produktionsstyringsopgaven i øvrigt. Dette vil gøre fokus på energi til en mere integreret del af ledelsens optimeringsfokus og motivationen for at arbejde med energieffektivisering vil øges markant.

3) Endelig handler det om at den udviklede teknologi kan anvendes af de mange energirådgivere, der ofte kommer i virksomhederne, men typisk primært har ”energitekniske” briller på. Med en simuleringsløsning, der kan binde produktion og energiforbrug sammen vil energirådgivere i højere grad kunne udfordre det store potentiale der er forbundet med at opnå energibesparelser gennem den optimale produktionsstyring og logistik. Samlet vurderet skal projektet medvirke til at skabe nye løsninger og metoder, der kan føre til markante energibesparelser i industrien.