Vaskemaskiner samt evt. opvaskemaskiner og tørretumblere, der benytter varmt brugsvand eller opvarmning med varmeveksler, testes for energieffektivitet, vasketid og vaskekvalitet, og disse vaskeriers potentiale for at kunne udnytte varmelager kortlægges. Disse maskiner kan udnytte miljøvenlige energiformer som fjernvarme, varmepumper og solvarme.
Branchen vurderer, at det i dag er mindre end 5% af de professionelle vaskemaskiner til fællesvaskerier, møntvaskerier og til vaskeopgaver med lignende vaskebehov, der er tilsluttet varmtvandsforsyning. El-erstatningspotentialet vurderes til mellem 50 og 70 GWh årligt i Danmark. Det er ikke et helt ubetydeligt potentiale og som det fremgår af eksemplet i afsnit 6.1 kan hele forbruget flyttes et halvt døgn med passende størrelser varmtvandsbeholdere/elvandvarmere.
Projektbeskrivelse
I forlængelse af Teknologisk Instituts tests af eldrevne professionelle vaskemaskiner (www.faellesvaskeri.dk) gennemføres i dette projekt en tilsvarende test af vaskemaskiner samt evt. opvaskemaskiner og tørretumblere, der er baseret på indtag af varmt brugsvand eller opvarmning med varmeveksler. Der skal udvikles testmetoder til at vurdere energieffektivitet, vasketid og vaskekvalitet for maskiner, der anvender varmt vand, og disse vaskeriers potentiale for at kunne udnytte varmelager kortlægges. Desuden vurderes, i hvilket omfang opbygningen af lokale varmelagre kan integreres i en Smart Grid-strategi fra lokale netselskaber. Varmtvandsbaserede maskiner kan udnytte miljøvenlige energiformer så som fjernvarme, varmepumper og solvarme. Formidlingen af de kommende testresultater aftales med Dansk Energi ved projektets afslutning.
Resultater
Branchen vurderer, at det i dag er mindre end 5% af de professionelle vaskemaskiner til fællesvaskerier, møntvaskerier og til vaskeopgaver med lignende vaskebehov, der er tilsluttet varmtvandsforsyning. El-erstatningspotentialet vurderes til mellem 50 og 70 GWh årligt i Danmark. Det er ikke et helt ubetydeligt potentiale og som det fremgår af eksemplet i afsnit 6.1 kan hele forbruget flyttes et halvt døgn med passende størrelser varmtvandsbeholdere/elvandvarmere. I Danmark er de fleste fællesvaskerier placeret i fjernvarmeområder, hvor fjernvarmeprisen er væsentligt lavere end elprisen, men i takt med at også fjernvarmeproduktion bliver elektrificeret kan beholdere etableret i forbindelse med fællesvaskerier også yde fleksibilitet til sådanne systemer ligesom de kan udnytte andre vedvarende energikilder fx fjernvarme baseret på store solvarmeanlæg. I rapporten i afsnit 2.6 kan betalingssystemerne til fællesvaskerier allerede håndtere forskellige tariffer for den samme vask ligesom de kommunikerer brugerens valg af vasketype til maskinerne. Derfra og til at håndtere fx afregning efter time-variable tariffer eller styre varmtvandsindtag på maskinerne (varmtvandsandel) er der ikke langt. Som udgangspunkt bør vaskemaskiner tilsluttes varmt brugsvand, hvor det økonomisk giver mening under de eksisterende rammebetingelser. Resultaterne fra projektet peger imidlertid også på, at det er komplekst at vurdere besparelsen. Med den udarbejdede checkliste og beregningsprogrammet er det vores håb, at det bliver lettere og at det kan medvirke til at øge tilslutningerne. Endelig er der i projektet udarbejdet et in-situ-testprogram til varmtvandstilsluttede maskiner, som kan anvendes til at bestemme og dokumentere en specifik maskines energi, vandforbrug og varmtvandsandel. In-situ test i projektet har vist, at der er et teknisk potentiale for at opnå en varmtvandsandel, der er ligger tættere på det optimale.
