Reguleringen af det liberaliserede elmarked

Formålet hermed er at give grundlag for at sammenligne og diskutere organiseringens betydning for, hvorledes hensynet til miljø, forbrugere og forsyningssikkerhed varetages. Inden for de senere år er det uafhængige reguleringsmyndigheder, som skal varetage kontrollen med liberaliserede markeder blevet et selvstændigt forskningsområde (Majone 1996). De uafhængige reguleringsorganer kan ses som et svar på det dilemma, der opstår ved liberaliseringen: På den ene side gennemføres liberaliseringen på grund af forventninger om, at overgangen til produktion på markedsvilkår vil føre til en mere effektiv elproduktion. På den anden side er der stadig et behov for at sikre politiske mål, som hensyn til forbrugere, forsyningssikkerhed og miljø. I stedet for at lade den nødvendige overvågning og regulering af markedet udføre af organer inden for det politiske system, hvor man risikerer politisk indgriben i enkeltsager og overregulering, oprettes uafhængige organer, der sagligt og uden hensyn til hverken politiske eller kommercielle interesser skal varetage den offentlige interesse. Konstruktionen bygger imidlertid på to antagelser, som er grundlæggende problematiske. For det første, at et sådant organ rent faktisk kan være uafhængigt, og for det andet, at det er muligt ud fra rent saglige præmisser at afgøre sager, der i deres natur har et politisk indhold. I Danmark er reguleringen af det liberaliserede elmarked organiseret således, at Konkurrencestyrelsen tager sig af overvågning af konkurrenceudsatte del af markedet, mens en nyoprettet uafhængig reguleringsmyndighed, Energitilsynet, skal forestå reguleringen af den virksomhed, der foregår på monopollignende vilkår. Energitilsynet består af uafhængige sagkyndige udpeget af miljø- og energiministeren og sekretariatsbetjenes af Energistyrelsen og Konkurrencestyrelsen. I dette projekt vil vi foretage et sammenlignende casestudie af reguleringsmyndighederne på energiområdet i forskellige europæiske lande med henblik på at vurdere fordele og ulemper ved de valgte organisationsformer. Det teoretiske udgangspunkt for projektet er nyinstitutionel teori, idet der arbejdes med hypoteser hentet fra såvel den økonomiske, den sociologiske og den historiske institutionalisme, med vægt på henholdsvis informationsasymmetri, legitimitet og kontinuitet. Baggrunden for at anvende flere forskellige teoretiske perspektiver er en forståelse af, at teorierne er supplerende og hver for sig kan bidrage med indsigter vedrørende reguleringsmyndighedernes udformning og praksis. Metodisk er projektet designet som et komparativt casestudie. Det vil sige en empirisk efterforskning, som undersøger et nutidigt fænomen ud fra flere forskellige datakilder. Ved at kortlægge og sammenligne organiseringen af tilsynsmyndigheden i forskellige lande bliver der mulighed for at diskutere, hvilken betydning organiseringen har for, hvilke hensyn der varetages i reguleringen. Datakilderne består således primært af dokumentanalyser, herunder lovmateriale, administative dokumenter samt tidligere evalueringer og beskrivelser af landenes reguleringsmyndigheder på energiområdet som suppleres med interview med nøglepersoner i og omkring de valgte myndigheder. I alt gennemføres 10-15 kvalitative interview. Projektet tænkes gennemført i tre faser: I den første fase præciseres projektets teoretiske indfaldsvinkel gennem et litteraturstudie af teoridannelser på området og eksisterende analyser af reguleringsmyndigheder på energiområdet. Formålet med denne del af projektet er at opstille en analyseramme og at give en teoretisk baggrund for at problematisere anvendelsen af reguleringsmyndigheder på energiområdet. Første fase rapporteres med et selvstændigt konferencepaper, som præsenteres på en international konference. I projektets anden fase stilles der skarpt på de regulerende myndigheder i de udvalgte lande. Det undersøges, hvilke idealer og konfliktende hensyn, der har været på spil i forbindelse med myndighedernes organisatoriske placering og afgrænsningen af deres arbejdsopgaver. Desuden undersøges deres faktiske udvikling og reguleringsmæssige praksis i det omfang en sådan er etableret. Formålet med den anden fase er at sammenligne organiseringen af reguleringen og myndighedernes opgaver i de fem lande. I projektets tredje fase sættes fokus på konsekvenserne ved at sammenholde resultaterne fra projektets foregående faser. På baggrund af den teoretiske indfaldsvinkel og sammenligningen af myndighedernes udformning, opgaver og funktion analyseres det, hvilke særlige muligheder og problemer de forskellige organisationsformer rummer med hensyn til at sikre varetagelsen af hensynet til miljø, forbrugerpriser og forsyningssikkerhed. Det diskuteres, i hvilket omfang de internationale erfaringer giver anledning til at tage Energitilsynets udformning og rolle op til revision. Resultaterne publiceres i en AKF rapport, som efterfølgende omarbejdes til en artikel, som søges publiceret i et internationalt tidsskrift