Reversibel power-to-X teknologi til dynamisk produktion af eFuels - DynEfuel

Formålet med projektet er at fremstille en 0.15 MW elektrolysesystem optimeret til dynamisk fremstilling af syntesegas der kan anvendes til at lave grønt brændstof (metanol). Fremstillingen og anvendelsen af systemet vil blive brugt til yderligere teknologimodning og skalering af vores Dynamic Electrolyser Unit (DEU) teknologi.

 

Projektbeskrivelse

Ambitionen med DynEfuel-projektet er at konstruere og teste et 0,15 MW Power-to-X pilot-skala anlæg, som anvender fluktuerende vindmøllestrøm til at producere syngas optimeret til metanolproduktion.

I projektet fremstilles en inverter baseret på en patenteret topologi optimeret til dynamisk styring af højtemperaturelektrolyse. Der fremstilles desuden et 0,15 MW submodul ved hjælp af kommercielt tilgængelige højtemperaturelektrolysestakke. Desuden fremstilles en containerbaseret dynamisk elektrolyseenhed hvori submodulet integreres. Projektet fokuserer også på krav og drift-betingelser for offshore anvendelse. Disse betingelser implementeres i design- og driftsstrategierne for den dynamiske elektrolyseenhed. Idriftsættelse af systemet foretages hos DynElectro. Derefter transporteres systemet til Siemens Gamesa hvor anlægget anvendes til to måneders dynamisk drift.

DynEfuel-projektet giver konsortiet mulighed for at indhente field-test data, der vil blive brugt til at optimere designet til den efterfølgende videre opskalering af teknologien. Markedet for eFuel-produktion har behov for multi-MW elektrolysesystemer. Projektet integrerer resultaterne opnået i DynAmmonia-projektet og er en vigtig del af klargøring og opskalering af ​​dynamiske elektrolyseenheder til dette marked.

Projektaktiviteterne vil blive anvendt til at udvikle vores Dynamic Electrolyser Unit (DEU) teknologi og forberede en efterfølgende 1 MW demonstration af teknologien. Desuden forbereder aktiviteterne os på at integrere metanolsyntesen i processen.

Key figures

Periode:
2023 - 2025
Bevillingsår:
2022
Egen finansiering:
12,99 mio.
Støttebeløb:
16,78 mio.
Støtteprocent:
56 %
Projektbudget:
29,77 mio.

Kategori

Oprindelig title
Reversibel power-to-X teknologi til dynamisk produktion af eFuels - DynEfuel
Program
EUDP
Fælles overordnet teknologiområde
Brint og brændselsceller
Projekttype
Udvikling Demonstration
Journalnummer
640222-496142

Deltagere

DynElectro ApS (Main Responsible)
Partner og Økonomi
Partner Tilskud Eget bidrag
DynElectro ApS 12.13 mio. 8.09 mio.
Siemens Gamesa Renewable Energy 0.53 mio. 0.80 mio.
PowerCon 1.02 mio. 1.02 mio.
Resolvent Denmark P/S 1.09 mio. 1.09 mio.
Aalborg Universitet (Fredrik Bajers Vej) 1.85 mio. 0.21 mio.
Rambøll 0.15 mio. 0.23 mio.
I/S Amager Ressourcecenter 0.85 mio.

Kontakt

Kontakperson
Samantha Phillips
Adresse

Adresse: Syvvejen 10, 4130 Viby Sjælland, Danmark
Tlf.: +45 2132 7932

E-mail (projektleder): samantha@dynelectro.dk

Hjemmeside: www.dynelectro.dk

Energiforskning.dk - en fælles informationsportal for energiteknologiske forsknings- og udviklingsprogrammer.

Logo innovationsfonden
Logo for EUDP
Logo for elforsk