Simple modeller for fjernvarmesystemer

Resultater: For at reducere beregningstiden er aggregerede modeller af fjernvarmenet og forbrugere (bygninger) et attraktivt alternativ til at anvende en fuldstændig fysisk beskrivelse af fjernvarmesystemet. I dette arbejde er den termiske aggregerede model, udviklet i 1999, yderligere valideret på nye fjernvarmesystemer og på større datasæt. En tilsvarende metode til tryktabsaggregering er endvidere udviklet i projektet. For både den termiske model og for tryktabsaggregeringen har vi vist, at antallet af ledninger og forbrugere kan reduceres til 3-5 uden at det forøger simuleringsunøjagtigheden væsentligt. Ved en on-line applikation vil usikkerheden hidrørende fra vejr- og belastningsprognoser være langt større end den unøjagtighed, der kommer fra aggregeringen. Det optimale temperaturniveau for et fjernvarmesystem afhænger af en lang række størrelser, og hvert fjernvarmesystem har derfor sin egen optimale løsning. For fjernvarmesystemer med høj liniebelastning og lavt brændselspris/elektricitetspris-forhold som i Ishøj og Rødovre, er det optimale temperaturniveau højt (90-105 grader C om vinteren). For fjernvarmesystemer med store (procentiske) varmetab er temperaturniveauet lavere. Driftsoptimering af fjernvarmesystemer må formodes at blive mere kompliceret i fremtiden, ikke kun for kraftvarmeproduktion, men også ved ren varmeproduktion. Emissionskvoter (C02) og variable gas- og elektricitetspriser må medtages ved en fremtidig optimering. Incitaments-tariffen, der indgår i afregningsgrundlaget mellem VEKS og fjernvarmeselskaberne, vedr. daglige belastningsvariationer og returtemperaturen i vekslerstationen skal medtages ved en optimering. Incitamentstariffen har stor indflydelse på den optimale fremløbstemperaturkurve.Demand Side Management bør også medtages, når det optimale temperaturniveau fastlægges. Det er påvist i rapporten, at DSM i Ishøj og R01 Madumvej kan reducere driftsomkostningerne ved at reducere de daglige belastningsvariationer