Smart styring til industrielle varmepumper
Varmepumperne bruger ikke de styringsmæssige muligheder, der er tilgængelige i dag, og som kan være med til at sikre en energiøkonomisk driftform, i samspil med de øvrige energisystemer der findes i virksomheden og elnettet.
Større varmepumper er under hastig udvikling i industri- og i fjernvarmesektoren, hvor det giver god økonomi at bruge dem. Disse varmepumper driftes typisk ud fra simple temperatur setpunkter, som blev fastsat under dimensioneringsfasen, længe før varmepumpen blev fysisk i driftssat, og ud fra historiske energipriser.
Projektets formål er at udvikle viden om, hvordan man kan optimere styringsstrategien på større varmepumper, så de performer bedst muligt, i en verden baseret på større grad af udnyttelse af "VE" i energisystemet, og hvor man kan forvente en mere svingende energipris, som følge af under- over overkapacitet i energinettene. Projektet vil indsamle erfaringer via praktisk afprøvning.
Afprøvningen vil foregå på 2 konkrete anlæg, som har været i drift i mere end 4000 timer. Her skal styringen testes om hvordan den bedst reagere på eksterne forhold som energiudgiftsprognoser, og interne forhold som energibalancer, energiakkumulering og systemets COP-profil.
Resultatet af testene kan bruges af rådgivere, varmepumpeleverandører og driftsfolk i forhold til, hvordan man kan optimere eksisterende og kommende varmepumpeinstallationer i industrien og fjernvarmesektoren.
Projektet er gennemført i tæt samarbejde med test virksomhederne og efter agile metoder med kort sprints.
Projekter har haft succes med at udvide kredsen af involverede virksomheder, som engagerede sig med et bredere set-up og større kapacitet.
Konkret har projektet skabt et demonstrationsprojekt, hvor én af de største fødevare producerende virksomheder har kunne overholde de tekniske krav, der er for godkendelse til systemydelser.
Ugentlig opfølgning med test og udviklingspartnerne, hvor vi konstant har opretholdt fokus på merværdien for de potentielle kunder har været afgørende for projektets succes.
Konkret har projektet skabt et demonstrationsprojekt, hvor én af de største fødevare producerende virksomheder har kunne overholde de teknisk krav, der er for godkendelse til systemydelser.
S.C. Nordic opnåede godkendelse som fleksibilitets balanceansvarlig under pilotprogrammet, og har efterfølgende løftet denne godkendelse under 2021-kravene.
S.C. Nordic har med udgangspunkt i projektet etableret løbende leverance af systemydelser og arbejder målrettet med bred kommercialisering af teknologien.
Projektet har gennem det tætte samarbejde og støtte fra én af ’de store’ industrielle forbrugere leveret et referenceprojekt for industriel fleksibilitet på forbrugssiden.
Konkrete resultater:
- Varmeforbruget til rumvarme er nedbragt med 50% på den pågældende fabrik (uden nævneværdig komfort tab)
- Driftsomkostningen på kølesystemer nedbragt med 8-10%, og driftsomkostningen bidrager med yderligere besparelser
- Aggregeret drift af en række forskellige forbrugsenheder har sikret at deres individuelle fleksibilitet kan indgå i en samlet pulje. Individuelt kan de ikke levere i forhold til de tekniske krav om kapacitet og reaktionsmønster
- Automatiseringen af markedsintegrationen for systemydelser har skabt en økonomisk platform for bred udrulning af DS-DR. ”Demand side Demand response”)
- Tæt integration med markeder, kombineret med aggregering af forskellige enheder har dokumenteret et klart markedspotentiale.
- Indholdet af reel grøn Strøm er løftet ed 15-25% i det forbrug styres ’mod’ billige timer med et stort indhold af vedvarende produktion.
Key figures
Kategori
Deltagere
| Partner | Tilskud | Eget bidrag |
|---|---|---|
| Nordisk Energirådgivning |
