Solceller i integreret støjskærm ved Fløng

Projektet omfatter opsætning af solceller i toppen af en del af støjskærmen ved motorvejen gennem Fløng. Solcellerne tilsluttes nettet via invertere og anlæggets effektivitet overvåges i en 2 årig periode, bl.a. for at kunne vurdere eventuel tilsmudsnings betydning.
Resultater

Anlægget er etableret med 12 selvstændige delsystemer. Delsystemerne er placeret i to forskellige rækker af støjskærmen, hvilket blandt andet muliggør målinger af skyggevirkninger. Måleperioden har dækket en tre-årig periode, men grundet tekniske vanskeligheder bygger vurderinger af resultaterne fra måleprogrammet kun på de sidste to års målinger. Den målte effekt for hele anlægget er opgjort til 8.680 W eller ca. 90 % af den teoretiske, nominelle effekt. Systemfaktoren (udtryk for hvor godt anlægget kører i forhold til et tabsfrit system) har i det bedste driftsår været 0,56 for hele anlægget, hvilket er acceptabelt. For enkelte dårligt placerede delsystemer ligger systemfaktoren omkring 0,35, hvilket ikke er tilfredsstillende og blandt andet må tilskrives skyggevirkning fra omgivelserne (træer) og støjskærmen. Resultaterne af måleprogrammet viser desuden, at snavs (tilsmudsning) ikke har en stor virkning på anlæggets ydelse, medens det konkluderes, at skygge har en stor negativ effekt på ydelsen. Det konkluderes, at solceller i støjskærme har, når der sammenlignes med bygningsintegrerede solcelleanlæg, klare fordele vedrørende tilgængelighed for service god afkøling og stor synlighed. Blandt ulemper nævnes krav om moduler med stor styrke og et større kabelforbrug, grundet udformningen. Projektrapporten giver en række anbefalinger til brug for eventuelle tilsvarende projekter, og peger på andre, tilsvarende steder, hvor solcelleanlæg kan tænkes opført, langs veje, ved jernbane- og industrianlæg og som overdækning af parkeringspladser og perronanlæg. Endelig peges på forskellige forslag til billiggørelse af sådanne anlæg

Key figures

Periode:
1998 - 2002
Bevillingsår:
1998
Egen finansiering:
0,77 mio.
Støttebeløb:
0,88 mio.
Støtteprocent:
54 %
Projektbudget:
1,65 mio.

Kategori

Program
ForskEL
Fælles overordnet teknologiområde
Sol
Journalnummer
9931

Deltagere

Ørsted A/S (Main Responsible)
Partner og Økonomi
Partner Tilskud Eget bidrag
No entries available.

Kontakt

Kontakperson
Rasmussen, Morten P.
Adresse
NESA A/S
Strandvejen 102
DK-2900 Hellerup, Denmark
Rasmussen, Morten P. , 72101010, nesa@nesa.dk
Øvr. Partnere: Teknologisk Institut

Energiforskning.dk - en fælles informationsportal for energiteknologiske forsknings- og udviklingsprogrammer.

Logo innovationsfonden
Logo for EUDP
Logo for elforsk