SunTube – et pilotprojekt

Projektets formål er at bygge et pilotanlæg baseret på en helt ny generation af ultra-omkostningseffektive solcellemoduler – SunTubes. Pilotprojektet vil dels validere teknologien med henblik på senere markedsintroduktion og dels give konkret input til produktets videre udvikling.
Projektbeskrivelse

Formålet med projektet er dels at bygge et 5 kW pilotanlæg med en helt ny type ultra-omkostningseffektive solcellemoduler (SunTubes) og dels at videreudvikle SunTube teknologien fra prototype- til demonstrationsstadie. SunTube teknologien vil revolutionere måden solkraftværker bygges. Kernen i SunTube teknologien er et unikt indpaknings- og udlægningssystem af solceller, som muliggør maskinel udlægning af moduler i solkraftværker. Der er således ikke tale om en lille forbedring af den eksisterende teknologi til indpakning af solceller, men derimod et radikalt anderledes design af solcelle moduler med unikke fordele. SunTubes anvender ikke materialer til montage og udlægges maskinelt, hvilket gør etablering af solcellekraftværker hurtigere og billigere end med konventionelle moduler. Dette medfører en betydelig konkurrencemæssig fordel i form af lavere omkostninger pr. produceret kilowatt-time. Teknologien har potentiale til at gøre solcelleelektricitet så billigt, at det vil være konkurrencedygtigt med elektricitet produceret med fossile brændsler. Fordi SunTube teknologien adskiller sig væsentligt fra konventionelle solcellemoduler, er demonstration af teknologien under virkelige forhold og i direkte sammenligning med konventionelle moduler af kritisk betydning for en introduktion af SunTube teknologien på markedet.

Resultater

De væsentligste tekniske resultater af de tidlige prototyper er, at der blev bestemt det bedste frontfolie materiale, at den bedste sammenføjningsteknik er laminering (med kvalitetsstyring), at det er afgørende at understøtte cellerne på et materiale som er matchet til silicium mht. termisk udvidelse og at der er en gevinst ved selv en lav cirkulationshastighed på den interne atmosfære i modulerne.

Hvad angår det forretningsmæssige, kvalificerede SunTube sig til at deltage i Danish Tech Challenge, hvor SunTube fik feedback på især for forretningsplan og strategi, men også på mange tekniske aspekter af teknologien. Igennem Danish Tech Challenge afholdt SunTube et større antal præsentationer for interessenter i entreprenørmiljøet.

Key figures

Periode:
2014 - 2017
Bevillingsår:
2013
Egen finansiering:
2,20 mio.
Støttebeløb:
3,81 mio.
Støtteprocent:
63 %
Projektbudget:
6,01 mio.

Kategori

Program
EUDP
Fælles overordnet teknologiområde
Sol
Journalnummer
64013-0521

Dokumenter

Deltagere

Suntube (Main Responsible)
Partner og Økonomi
Partner Tilskud Eget bidrag
Suntube 2.30 mio. 1.54 mio.
Faktor 3 ApS 0.23 mio. 0.23 mio.
Eniig a.m.b.a. 0.21 mio. 0.31 mio.
Danmarks Tekniske Universitet (DTU) 1.08 mio. 0.12 mio.

Energiforskning.dk - en fælles informationsportal for energiteknologiske forsknings- og udviklingsprogrammer.

Logo innovationsfonden
Logo for EUDP
Logo for elforsk