Svinghjul for energilagring, fase 3

Afdelingen for Materialeforskning
Projektets formål er: 1. Undersøger drift karakteristik for en svinghjuls rotor for et svinghjulslager, konstrueret og fremstillet i et tidligere projekt. 2. Udføre feasibility studier for leje og motor/generator systemer for svinghjulslagre.
Projektbeskrivelse
Projektet består af 5 delopgaver. Delopgave 1: Prototypehjulet fra EFP-96 projektet forventes klar til drift i foråret 98, og et måleprogram vil blive gennemført for at fastsætte driftskarakteristikken for lageret i form af effektoptagelse og -afgivelse, måling af tab (ventilationstab som funktion af vakuum, lejetab, transmissionstab i øvrigt) samt af de mekaniske og termiske belastninger af svinghjulet og dets komponenter, herunder indflydelsen fra ubalancer. Delopgave 2: Feasibility studie over magnetiske lejer (aksiale såvel som radiale) og deres indpasning i et svinghjul. Hovedvægten lægges på at undersøge mulighederne for en anvendelse af højtemperatur superledere, hvor en 'lejefriktionen' på mindre end 10-6 er rapporteret i litteraturen, hvilket er 1/1000 af niveauet for kommercielt tilgængelige lejer Delopgave 3. Feasibility study over motor/generator samt frekvens omformer for anvendelse svinghjulslager. Ved hjælp af overslags beregninger og indledende FEM beregninger sandsynliggøres at de valgte el-maskintyper kan yde det som kræves i hovedkrav. Samtidig kortlægges hoved egenskaber såsom optagen strøm osv. Der vurderes om nye magnetiske materialer, baseret på pulverteknologi, og på metal-glas kan komme på tale, og hvilken indflydelse disse vil have på frihedsgrader i fremstillingsprocesser. For konverteren sikres at de valgte typer kan levere og styre den ønskede strøm i alle fire kvadranter, samt at de kan forventes at holde styr på svinghjulet gennem styring af elmaskinen. Blandt andet skal det vurderes, hvorledes de valgte topologier og styringsmetoder åbner mulighed for høj-kvalitet overførsel af energi til og fra det offentlige forsyningsnet. Det vurderes, hvilke opgaver der vil være nødvendige i forbindelse med et efterfølgende projekt: mere præcise 'design rules', konstruktions- og simulerings-, edb-programmer for konstruktion og fremstilling af et svinghjulslager Delopgave 4. Systemanalyse med hovedvægt på rentabilitet af lageret på et net som funktion af størrelse/ydeevne. Delopgave 5. Udredning af sikkerhed problematik i forbindelse med et svinghjulslager. Såvel passive sikkerhedsforanstaltninger (indeslutning) som aktive (konstruktive) forholdsregler vil blive taget i betragtning

Key figures

Periode:
1998 - 1999
Bevillingsår:
1998
Egen finansiering:
0,82 mio.
Støttebeløb:
1,03 mio.
Støtteprocent:
56 %
Projektbudget:
1,84 mio.

Kategori

Oprindelig title
Svinghjul for energilagring, fase 3
Program
EFP
Fælles overordnet teknologiområde
Andet
Projekttype
Udvikling
Journalnummer
1713/98-0004

Deltagere

Danmarks Tekniske Universitet (DTU) (Main Responsible)
Partner og Økonomi
Partner Tilskud Eget bidrag
NESA A/S
Demex A/S
Aalborg Universitet (Fredrik Bajers Vej)

Kontakt

Kontakperson
Andersen, Svend Ib
Adresse
Forskningscenter Risø. Afdelingen for Materialeforskning
P.O. Box 49
DK-4000 Roskilde, Denmark
Andersen, Svend Ib (seniorforsker), 46775729, svend.ib.andersen@risoe.dk
Øvr. Partnere: Terma Industries A/S; Aalborg Universitet. Institut for Energiteknik; NESA as; DEMEX Rådgivende Ingeniører A/S

Energiforskning.dk - en fælles informationsportal for energiteknologiske forsknings- og udviklingsprogrammer.

Logo innovationsfonden
Logo for EUDP
Logo for elforsk