Tagflader – En uudnyttet kilde til vindenergi
Aeromine er et nyt, bygningsintegreret vindenergisystem, der er beregnet til at konkurrere med - eller supplere – tagmonterede, industrielle solcelleanlæg. EUDP projektet vil bidrage med viden om, hvordan Aeromine interagerer med bygningerne samt teste performance i et demonstrationsprojekt.
Aeromine er et nyt, bygningsintegreret vindenergisystem, der er beregnet til at konkurrere med - eller supplere - industrielle solcelleanlæg på taget. Aeromine har ingen synlige roterende dele og skaber hverken støj eller vibrationer. Det gør systemet ideelt til installation på bygninger. EUDP-projektet vil undersøge og verificere Aeromine-vindmøllernes ydeevne i samspil med bygningen. Vindmålinger og modelleringer af vindstrømme skal bruges til at udvikle modeller, der kan fastslå hvor godt en given bygning/lokation egner sig til installation er Aeromine.
Mens Aeromine-teknologien er skalerbar, skal installationen ligeledes kunne foregå simpelt, sikkert og økonomisk. Projektet vil undersøge og udvikle løsninger, der kan reducere installationsomkostningerne og sikre en hurtig og sikker installation på forskellige typer tagkonstruktioner.
Verifikation og demonstration vil ske gennem opsætning af 10 enheder på DSVs nye logistikbygning i Ringsted. Projekterfaringerne vil blive brugt til at dokumentere ydeevne samt foretage de sidste justeringer til design og koncept forud for markedslanceringen.
Projektpartnere er Aeromine Technologies (lead), Danmarks Tekniske Universitet og DSV.
Key figures
Kategori
Deltagere
Partner | Tilskud | Eget bidrag |
---|---|---|
Aeromine Technologies | 4.61 mio. | 3.08 mio. |
Danmarks Tekniske Universitet (DTU) | 3.09 mio. | 0.34 mio. |
DSV Panalpina A/S |
Kontakt
Adresse: Sortemosevej 21, 3450 Allerød
Tlf.: +45 2498 1616
E-mail (projektleder): claus@aerominepower.com
Hjemmeside: www.aerominetechnologies.com