Teknologidata for processer til reduktion af vandindhold i slam

Slam fra spildevandsrensning indeholder en del biologiske bestanddele, der har et ikke uvæsentligt energiindhold. Denne energi kan udnyttes, men først efter fjernelse af en stor del af det vand, der også er i slammet. Der findes en række teknologier for nedbringning af vandindholdet i slam, og flere vil komme til indenfor de kommende år. For at afgøre hvilke teknologier, der skal satses på, er det nødvendigt at vurdere de forskellige metoder ud fra såvel tekniske som økonomiske forhold. I denne redegørelse fremlægges en metode til vurdering af disse teknologier samt et regneark, i hvilket metoden er anvendt på en række nuværende konventionelle teknologier. Til sammenligningen udregnes to nøgletal, der udtrykker hvert deres aspekt. Nøgletal A udtrykker økonomien som omkostningen ved en metode i forhold til den energitilvækst, som slammet tilføres. I redegørelsen er beregninger udført uden, at afgifter og tilskud er medtaget, men der er ingen hindring for at tage afgiftsproblematikken med. Nøgletal B udtrykker en metodes miljøpåvirkning - CO2-emissionstilvæksten under afvandingen - i forhold til energitilvæksten. Af redegørelsens tal fremgår det, at tørret slam ikke er CO2-neutralt, men at der er en potentiel CO2-gevinst ved anvendelse af slam som brændsel, når alternativet er kul til el- og varmeproduktion. Projektet er udført for Energistyrelsen som en intern udredning. Udredningen har resulteret i nedsættelse af en arbejdsgruppe, der arbejder videre med emnet energieffektiv slamudnyttelse