Terrigene aflejringers kildebjerggartspotentiale

Arbejdet har været samlet omkring dannelse af olie fra kul og kulskifre, samt karakteristik og genkendelse af terrigene olier. Oliedannelse fra kul har være stærkt omdiskuteret, og undertiden rejses stadig tvivl om hvorvidt det er muligt.
Projektbeskrivelse
Flere eksempler har vist, at bjergarter, der overvejende indeholder organisk materiale fra højere landplanter kan være i stand til at danne og afgive betydende mængder olie, såvel som gas. Imidlertid råder en generel mangel på viden om terrigent-influerede marine aflejringers relative evne til at danne og afgive olie og gas sammenlignet med traditionelle marine kildebjergarter. Målet for dette projekt er at bidrage til opbygningen af en sådan viden. Der udvælges prøver med et betydeligt indhold af terrigent organisk materiale, repræsentererende et bredt spænd af geologisk alder, oprindelse og sammensætning, idet hovedvægten dog lægges på Jura-Tertiær i Nordsøen og det Nordatlantiske/arktiske område. Prøverne karakteriseres alle med hensyn til alder, organisk indhold, kildebjergartspotentiale, thermal modenhed, kerogensammensætning og aktiverings-energi og det specifikke aflejringsmiljø karakteriseres så detaljeret som muligt. Fordelingen af 'inert', 'gas-prone' og 'oil-prone' kerogen udregnes og denne samt andre data søges kalibreret til kerogen-sammensætning ved hjælp af mulitivariat statistik analyse. Der gennemføres våd-pyrolyse forsøg på serier af prøver, og ekstraherbare produkter samt residual-materialet analyseres. Der etableres 'indkulningskurver' for forskellige prøver, og de dannede produkters sammensætning kan sammenlignes med den petrografiske sammenssætning, og aktiveringsenergi-fordelingen, hvorved der opnås indsigt i kerogenets generationssekvens i forhold til graden af thermal modenhed. Sammenlagt vil resultaterne af studiet kunne bidrage væsentligt til besvarelse af blandt andre følgende spørgsmål: 1) I hvilket omfang kan terrigent organisk materiale danne olie og gas? 2) Hvilke produkter dannes (mængder, forhold, hvornår)? 3) Hvilke bestanddele af det terrestriske kerogen har det største generative potentiale? 4) Er der forskelle i reaktionsmønstret mellem Angiosperm- og Gymnosperm-domineret terrigent kerogen, disse forskelle påvirket mulighederne for forekomsten af terrigene kildebjergarter gennem geologisk tid? 5) På hvilke måder, hvis nogen, adskiller olie/gas-dannelse udfra terrigent kerogen sig fra olie/gas-dannelse udfra marint kerogen? 6) Kan olie/gas-dannelse udfra terrigent organisk materialet underkastes numerisk modellering på forsvarlig måde? 7) Hvilken rolle spiller det specifikke aflejringsmiljø for udviklingen af terrigene aflejringers kildebjergspotentiale?
Resultater

EFP-98 projektet 'Terrigene aflejringers kildebjergartspotentiale' havde til formål at undersøge: 1) Organisk-rige terrigene bjergarters evne til at danne og afgive olie og gas. 2) Sammensætningen af olie og gas dannet fra sådanne kildebjergarter. 3) Relationer mellem generativt potentiale, olietype og GOR og den optisk erkendbare kerogensammensætning. 4) Relationer mellem den kemisk erkendbare fordeling af 'gas-prone', 'oil-prone' og 'inert' kerogen og den optisk erkendbare kerogensammensætning. 5) De kinetiske aspekter af dannelse af olie og gas fra terrigene kildebjergarter. 6) Effekten af øget thermal modenhed på ovenfor nævnte forhold. 7) Mulige forskelle i kildebjergartspotentiale i forhold til geologisk alder og hermed udgangsmaterialets kemiske sammensætning. Herunder især mulige forskelle mellem terrigent materiale af gymnosperm oprindelse (ældre end midt-Kridt), og material af angiosperm oprindelse (yngre end midt.Kridt). 8) Muligheder for forbedret matematisk/numerisk modellering af olie-gas dannelse fra terrigene aflejringer. De to sidstnævnte punkter har af praktiske/tekniske årsager måttet delvist opgives eller nedprioriteres, således som beskrevet i årsrapport pr. 31.1.2000. Bortset herfra er samtlige opstillede punkter mere eller mindre indgående behandlet i de publicerede arbejder. Arbejdet har været samlet omkring dannelse af olie fra kul og kulskifre, samt karakteristik og genkendelse af terrigene olier. Oliedannelse fra kul har være stærkt omdiskuteret, og undertiden rejses stadig tvivl om hvorvidt det er muligt. Imidlertid viser projektets resultater at det finder sted, og det har kunnet sandsynliggøres på hvilken måde kuls sammensætning kan spille en vigtig rolle for de kinetiske aspekter af oliedannelse fra kul. Undersøgelser af biomarkets, herunder omfattende syntesearbejder, har ført til en meget bedre forståelse af oprindelsen af biomakers, der anses for karakteristiske for terrigene, henholdsvis marine, aflejringer, og et større antal hidtil ukendte biomarkører er identificeret. Dette har styrket mulighederne for at se kausal sammenhænge mellem oliers biomarkersignatur og kildebjergarters aflejringsmiljø. Samlet har projektet bidraget med megen væsentlig ny viden, der i international perspektiv vil være nyttig i efterforskningssammenhæng

Key figures

Periode:
1998 - 2000
Bevillingsår:
1998
Egen finansiering:
2,37 mio.
Støttebeløb:
2,30 mio.
Støtteprocent:
49 %
Projektbudget:
4,67 mio.

Kategori

Oprindelig title
Terrigene aflejringers kildebjerggartspotentiale
Program
EFP
Fælles overordnet teknologiområde
Andet
Projekttype
Forskning
Journalnummer
1313/98-0022

Deltagere

De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (Main Responsible)
Partner og Økonomi
Partner Tilskud Eget bidrag
Geological Energy of Canada (CA)
Universitetet i Bergen (NO)

Kontakt

Kontakperson
Bojesen-Koefoed, Jørgen A.
Adresse
Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS). Geokemisk afdeling
Thoravej 8
DK-2400 København NV, Denmark
Bojesen-Koefoed, Jørgen A. (seniorforsk.), 38142000, geus@geus.dk
Øvr. Partnere: Geological Energy of Canada (CA); Universitetet i Bergen (NO)

Energiforskning.dk - en fælles informationsportal for energiteknologiske forsknings- og udviklingsprogrammer.

Logo innovationsfonden
Logo for EUDP
Logo for elforsk