Test- og Godkendelsescenter for Brændselscelle- og Brintteknologier: Fase 1

FCH Test Center er kommet godt fra start og har i dag et stort nationalt og internationalt netværk med vigtige spillere fra industrien. De første kommercielle opgaver er kommet i hus, og det er fortsat ambitionen at blive Europas foretrukne testcenter for brint og brændselsceller.
Projektbeskrivelse

Nærværende projekt har til formål at starte med et Test- og Godkendelsescenter for Brændselscelle- og Brintteknologier og at påbegynde de første aktiviteter i tæt sammenspil med industrien. Disse aktiviteter fokuserer på udvikling af accelererede levetidstests af brændselscellesystemer, forberedelse for standardisering af disse metoder og rådgivning i forbindelse med certificering af brændselscellesystemer. Desuden vil der blive arbejdet på de næste faser for at etablere og videreudvikle Centeret. Formålet med Centeret vil være at hjælpe industrien med test, udvikling, analyse, godkendelse, certificering, rådgivning og undervisning i brændselscelle og brintteknologier. Den involverede danske industri har tilkendegivet en stærk interesse i at få støtte på disse områder for at bane vejen frem til kommercialisering af brændselscelle- og brintteknologier. Centeret bygger på velkendte danske styrkepositioner og vil sikre, at disse styrker også i fremtiden bibeholdes og videreudvikles. Desuden vil Centeret bidrage til, at de offentlige og private midler som indtil videre er blevet givet til brændselscelle- og brintteknologier, udmunder i en kommerciel succes

Resultater

Det lykkedes ved aktiv indsats at etablere et stort nationalt og internationalt netværk med vigtige spillere fra industrien. I dag er FCH Test Center blevet kendt og deltager i flere internationale projekter. Det drejer sig blandt andet om EU-projektet ene.field, der er et stort demonstrationsprojekt for mikrokraftvarme. Andre nye projekter handler om elektrolyse og PEM-brændselsceller. For at imødekomme industriens behov er der indkøbt nyt testudstyr til udvikling af levetidstest af SOFC-celler og stakke i tæt samarbejde med Topsoe Fuel Cell. Dansk Gasteknisk Center har gennemført standardiseringsaktiviteter og lavet forarbejde til, at accelereret levetidstest af SOFC på sigt kan blive en international standard. Desuden har Dansk Gasteknisk Center udarbejdet en vejledning i myndighedshåndtering for stationære brint- og brændselscelleprojekter. Efter projektets afslutning bærer nye projekter videre. de første kommercielle opgaver er kommet i hus, og det er fortsat ambitionen at blive Europas foretrukne testcenter for brint og brændselsceller. (Forskning i Bioenergi, Brint og Brændselsceller, nr. 41, september 2012)

Key figures

Periode:
2010 - 2014
Bevillingsår:
2009
Egen finansiering:
0,43 mio.
Støttebeløb:
5,00 mio.
Støtteprocent:
56 %
Projektbudget:
8,87 mio.

Kategori

Oprindelig title
Test- og Godkendelsescenter for Brændselscelle- og Brintteknologier: Fase 1
Program
EUDP
Fælles overordnet teknologiområde
Brint og brændselsceller
Projekttype
Andet
Journalnummer
64009-0246

Deltagere

Danmarks Tekniske Universitet (DTU) (Main Responsible)
Partner og Økonomi
Partner Tilskud Eget bidrag
DANSK GASTEKNISK CENTER A/S 1.04 mio. 0.43 mio.
Danmarks Tekniske Universitet (DTU) 3.91 mio.

Kontakt

Kontakperson
Hagen, Anke
Adresse

Danmarks Tekniske Universitet. Risø Nationallaboratoriet for Bæredygtig Energi (Risø DTU). Afdelingen for Brændselsceller og Faststofkemi
Frederiksborgvej 399, Bygning 227
DK-4000 Roskilde
www.risoe.dtu.dk
Hagen, Anke , 46775884, anke@risoe.dtu.dk
Øvr. Partnere: Dansk Gasteknisk Center A/S

Email
anke@dtu.dk

Energiforskning.dk - en fælles informationsportal for energiteknologiske forsknings- og udviklingsprogrammer.

Logo innovationsfonden
Logo for EUDP
Logo for elforsk