Tilstandsbaseret servicekoncept for ventilationsanlæg baseret på IoT drifts- og energidata

Almindelige problemer ved større ventilationsanlæg omfatter f.eks. forkert styring af varme-genvindingen, fejl på samstyringen af køling og varme ved luftkonditionering, blæsere med forringet virkningsgrad og unødige tryktab over filtre på grund af tilsmudsning. Et nyt tilstands-baseret servicekoncept baseret på IoT drifts- og energidata sikrer betragtelige og omkostningseffektive el- og varmebesparelser.

Gennem IoT og overvågning af ventilationsanlægs komponenter og energiforbrug er det muligt i langt højere grad at sikre en stabil og energiøkonomisk drift af anlægget.

Projektbeskrivelse

Projektet udvikler et nyt servicekoncept for drifts- og vedligeholdelsesovervågning. Via IoT overvågning får virksomhedens egen serviceorganisation eller et servicefirma online drifts- og energidata for det enkelte ventilationsanlæg, og kan dermed ændre tidsbaseret vedligehold til tilstandsbaseret vedligehold.

Gennem IoT og løbende overvågning af ventilationsanlæggets komponenter og energiforbrug, er det muligt i langt højere grad end nu at sikre stabil og energiøkonomisk drift af ventilationsanlæggene. Det bliver f.eks. muligt for serviceteknikeren at få besked i passende tid inden filterskift baseret på en beregning af restlevetid ud fra aktuelt tryktab, ligesom information om fremtidigt behov for filtre for det givne anlæg vil kunne tilgå filterleverandøren, så filtrene leveres til forbrugsstedet i rette tid. Tilsvarende muligheder vil være til stede for de øvrige anlægskomponenter som blæsere, remme, lejer, pumper og ventiler.

Projektet udvikler, tester, demonstrerer og evaluerer IoT baseret driftsovervågning, som led i et ressourcebesparende servicekoncept til eksisterende og nye ventilationsanlæg.

Herunder et diagnoseværktøj, der online giver virksomheden og serviceteknikeren meddelelser om uregelmæssigheder, og den sandsynlige årsag, samt forslag til handling, der optimerer anlægsdriften, så serviceprocessen forenkles og optimeres.

Resultater

Projektet har haft til formål at udvikle et servicekoncept for optimal og energieffektiv tilstandsbaseret drift af større ventilationsanlæg.

Konceptet er baseret på online driftsdata, der gøres tilgængelige gennem indbyggede sensorer og et IoT baseret styrings- og overvågningssystem.

Ved IoT overvågning får eksempelvis virksomhedens egen serviceorganisation eller et servicefirma online drifts- og energidata for det enkelte ventilationsanlæg, og kan dermed til stadighed følge driftskonditionerne for de komponenter, der har energimæssig betydning og derved sikre at ventilationsanlæggene driftes energioptimalt.

Projektet har udviklet, testet, demonstreret og evalueret IoT baseret driftsovervågning, som led i et ressourcebesparende servicekoncept til eksisterende og nye ventilationsanlæg.

  • Gennem IoT og løbende overvågning af ventilationsanlæggets komponenter og energiforbrug, er det muligt i langt højere grad end nu at sikre stabil og energiøkonomisk drift af ventilationsanlægget

Gennem IoT og løbende overvågning af ventilationsanlæggets komponenter og energiforbrug, er det muligt i langt højere grad end nu at sikre stabil og energiøkonomisk drift af ventilationsanlæggene. Det bliver f.eks. muligt for den driftsansvarlige og dermed serviceteknikeren at få besked i passende tid inden et filterskift, baseret på en beregning af restlevetid ud fra aktuelt tryktab.

Tilsvarende muligheder vil være til stede for de øvrige anlægskomponenter som blæsere, remme, lejer, pumper og ventiler. Desuden udnyttes IoT sensorerne på en sådan måde, at de sikrer energieffektiv drift, idet virkningsgrader og korrekt funktion af ventilationsanlæggenes komponenter såsom blæsere, køle- og varmeflader og varmegenvinding overvåges, så der kan gribes ind ved fejlfunktion af f.eks. flader og varmegenvinding, eller ved faldende virkningsgrad af blæsere.

  • Et online diagnoseværktøj giver den driftsansvarlige meddelelse om uregelmæssigheder og kommer med forslag til handling, der optimerer anlægsdriften, så ventilationsanlæggene til stadighed driftes energioptimalt.

Til det formål er der udviklet et diagnoseværktøj, der online giver den driftsansvarlige meddelelser om uregelmæssigheder, der har energimæssig konsekvens, den sandsynlige årsag hertil, samt forslag til handling der optimerer anlægsdriften, så ventilationsanlæggene til stadighed driftes energioptimalt.

Projektet er finansieret af ELFORSK programmet med projekt nr. 350-025, og er udført af følgende projektdeltagere i perioden 1. april 2018 til 31. marts 2020:

  • Søren Draborg, Teknologisk Institut
  • Kai Borggreen, Teknologisk Institut
  • Danny Olsen, Teknologisk Institut
  • Lars Hansen, Teknologisk Institut
  • Claus Klint, IBM Danmark A/S
  • Henrik Muxoll Dahlqvist, IDA Mødecenter A/S
  • Thorkild Steen Andersen, JT3 A/S
  • Ulrik Sloth Christensen, DEAS A/S

Key figures

Periode:
2018 - 2020
Bevillingsår:
2018
Egen finansiering:
1,12 mio.
Støttebeløb:
1,28 mio.
Støtteprocent:
53 %
Projektbudget:
2,40 mio.

Kategori

Oprindelig title
Tilstandsbaseret servicekoncept for ventilationsanlæg baseret på IoT drifts- og energidata
Program
ELFORSK
Fælles overordnet teknologiområde
Energieffektivitet
Projekttype
Forskning
Journalnummer
ELFORSK 350-025

Deltagere

Teknologisk Institut (Main Responsible)
Partner og Økonomi
Partner Tilskud Eget bidrag
IBM Danmark ApS
JT3 Klima A/S
IDA Mødecenter A/S
DEAS

Energiforskning.dk - en fælles informationsportal for energiteknologiske forsknings- og udviklingsprogrammer.

Logo innovationsfonden
Logo for EUDP
Logo for elforsk