Tørudtagning, karakterisering og håndtering af aske/slagge fra halmfyrede kedelanlæg ved Elsam A/S

Projektet tager fat på restproduktproblemet vedrørende biomasseaske ved at ændre på askens mekaniske karakteristika. Der er forventninger om reduceret vandforbrug og om nye eller forbedrede anvendelser for restproduktet. Projektet vil bygge videre på erfaringer fra et PSO-99-projekt vedrørende afvanding og tørring af bioslagger.
Resultater

Bundaskesystemerne på de adspurgte halmfyrede varmeværker fungerer uden de helt store problemer, hvad enten det er et vådt bundaskesystem eller et tørt bundaskesystem. Systemerne er enkle og kan ved de mindre anlæg serviceres af lokale. Al halmaske bund-, cyklon og flyveaske køres tilbage til landmændene. Måden, hvorpå det sker, er afhængig af brændselsaftalen, men der sker ingen deponering. Incitamentet til at foretage en ombygning af halmaskeanlægget på disse anlæg er ikke umiddelbart til stede. Kraftvarmeværkerne deponerer derimod typisk deres flyveaske, mens bundasken genanvendes. På basis af det indsamlede erfaringsmateriale kan konkluderes, at de løsninger der ses på mindre halmvarmeværker i dag, ikke vil kunne overføres direkte til store elproducerende anlæg. Der findes løsninger for større anlæg, men løsningerne er dyre, og det var ikke muligt inden for dette projekts rammer at gennemføre den forudsatte forsøgsopstilling. Projektet er derfor afsluttet uden en demonstration på grund af manglende incitamenter til at ombygge eksisterende anlæg. Det antages, at der som følge af skærpede regler for anvendelse af restprodukterne, kan opstå et behov for at genoptage aktiviteterne i dette projekt, og at dette bør gøres, hvis sådanne skærpelser gennemføres. Der er i dag kun yderst begrænsede muligheder for alternativ anvendelse af halmaske, men på sigt kan der peges på forædling af askens gødningsværdi samt anvendelse af asken i beton

Key figures

Periode:
2001 - 2004
Bevillingsår:
2001
Egen finansiering:
0,00 mio.
Støttebeløb:
1,10 mio.
Støtteprocent:
100 %
Projektbudget:
1,10 mio.

Kategori

Oprindelig title
Tørudtagning, karakterisering og håndtering af aske/slagge fra halmfyrede kedelanlæg ved Elsam A/S
Program
ForskEL
Fælles overordnet teknologiområde
Bio og affald
Journalnummer
3168

Deltagere

Energinet (Main Responsible)
Partner og Økonomi
Partner Tilskud Eget bidrag
No entries available.

Kontakt

Kontakperson
Adresse
Elsam A/S
Overgade 45
DK-7000 Fredericia, Denmark
, 76222000, elsam@elsam.com
Øvr. Partnere: Tech-wise A/S

Energiforskning.dk - en fælles informationsportal for energiteknologiske forsknings- og udviklingsprogrammer.

Logo innovationsfonden
Logo for EUDP
Logo for elforsk