Udvikling af dessicant dugpunktskøler (DDC 1) - Fase 1
Projektet medfinansierer et Ph.D.-studie, der fokuserer på modellering af affugterhjul og dugpunktskøler, der skal indgå som komponenter i et nyudviklet ventilationssystem Dessicant Dewpoint Cooling (DDC). DDC bliver et varmedrevet ventilationsanlæg, der kan erstatte elforbrug med varme fra fjernvarme, spildvarme, solvarme eller biomasse. Ph.D.-studiet bygger videre på resultaterne fra et speciale, hvor der er opnået gode resultater fra et luftkonditioneringsanlæg, der udnytter overskudsvarme fra et transkritisk CO2-køleanlæg. Projektgruppen planlægger at koordinere denne forskningsdel af den samlede teknologiudvikling med en udviklingsdel, der efterfølgende søges bevilget af ELFORSK, for hurtigt at kunne udnytte det store markedspotentiale, som dette energieffektive system vil have, både i Danmark, men især i Sydeuropa, USA og Sydøstasien.
En klar forståelse af indvirkningen af komponentdimensioner og driftsforhold på systemets ydeevne er nødvendig for at understøtte systemudviklingen og gøre den mere effektiv end chillerbaserede affugtningsklimaanlæg.
Projektet er opdelt i to dele. Først udvikledes detaljerede steady state-modeller af kernekomponenterne, og egenskaberne ved drift af enkeltkomponenter blev undersøgt. Siden blev modellerne kombineret for at analysere energi og exergi i det komplette desiccantkølesystem med hensyn til varme-, el- og vandforbrug samt ydelser. En ny løsning til fremstilling af desiccantkølesystemer uafhængig af eksterne vandkilder er også præsenteret og undersøgt.
Det videre arbejde
Anvendelsen af indirekte fordampningskøling er en effektiv løsning til at sænke energianvendelsen og emissionsniveauer sammenlignet med konventionelle klimaanlæg.
En komplet økonomisk analyse skal dog udføres for at vurdere desiccantkølesystemets konkurrenceevne på markedet. Den økonomiske analyse bør pege på forskellene mellem investeringsomkostninger og driftsomkostninger, som er stærkt påvirket af valg af varmekilde.
Desiccant-assisteret strålingskølesystemer og systemer med totrins affugtning og indirekte fordampningskøling bør også undersøges for at evaluere muligheden for at dække højere belastninger med øgede energibesparelser. Validering af resultater ved hjælp af eksperimentelle målinger er nødvendige. Målinger på en systemprototype skal udføres som en del af den industrielle systemudvikling i samarbejde med de industrielle partnere. Eksperimentelle data bør også bruges til yderligere validering af komponentmodellerne.
Der bør udføres mere detaljerede undersøgelser af den foreslåede vanduafhængige systemløsning, herunder estimering af elforbrug og optimering af systemets drift med hensyn til kontrol og anvendelse af overskydende vandproduktion.
Deltagere i projektet:
- DTU Mekanik: Brian Elmegaard, Lorenzo Bellemo, Martin Kærn, Wiebke Brix Markussen
- DTU Byg: Lei Fang
- Teknologisk Institut: Lars Reinholdt, Alexander Rosenvinge Bork
- COTES: Thomas Rønnow Olesen, Rasmus Toftegaard, Ebbe Nørgaard
- OBH Gruppen: Carsten Heuck Andersen
- E. Klink: Brian Bynk Andersen
Rapport og afhandling
Slutrapporten beskriver projektets organisering og indeholder en opsummering af væsentlige resultater fra ph.d.-afhandlingen. Afhandlingen er dermed den væsentligste del af rapporteringen af projektet og uddyber de emner i detaljer.
Projektet er primært udført i ph.d.-afhandlingen "Analysis of a solid desiccant cooling system with indirect evaporative cooling" af Lorenzo Bellemo.
Key figures
Kategori
Deltagere
Partner | Tilskud | Eget bidrag |
---|---|---|
COTES A/S | ||
Teknologisk Institut | ||
OBH-Gruppen | ||
IB ANDRESEN INDUSTRI A/S | ||
Danmarks Tekniske Universitet (DTU) |